Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Udland

Gucci-billede forbudt i UK

Selvom billederne er fra Guccis Cruise 2016 kampagne, en sæson, der ikke længere bliver reklameret for, så er et af billeder blevet helt forbudt at vise i England.
Selvom billederne er fra Guccis Cruise 2016 kampagne, en sæson, der ikke længere bliver reklameret for, så er et af billeder blevet helt forbudt at vise i England.

Oprindeligt var to billeder, plus en video under anklage for at portrætterer to modeller, der er for tynde, og som dukkede på The Times website i december 2015, inden The Advertising Standards Authority (ASA) fik en klage over dem.

Det drejer sig om to modeller, Madison Stubbington og Avery Blanchard, og efter nærmere granskning blev billede med førstnævnte ’frikendt’. Men Avery Blanchard blev altså vurderet til at have ’meget slanke arme og torso, og at hendes hoved og underkrop fremstår ude af proportioner’, ligesom at hendes kropsholdning får hende til at se endnu mindre ud, og det samme gør hendes makeup, der bidrager til et ’magert’ look – tilsammen har denne vurdering fra ASA ført til, at billedet ikke længere må blive vist i England i sin nuværende form.

Tidligere er også Miu Mius 2011 billede af amerikanske Hailee Steinfeld, der sidder på togskinner, blevet forbudt fordi den signalerede ’uansvarlighed’, Marc Jacobs ‘Oh Lola’-parfumekampagne med Dakota Fanning fordi den var ’seksuelt provokerende’ og sidste forår var også en Saint Laurent model for tynd til offentlighedens øjne.

LÆS OGSÅ: “Saint Laurent-billede bandlyst i Storbritannien”