Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Navne

Skal Stella McCartney lave herretøj?

Det er godt gang i rygtebørsen hos de internationale modehuse for tiden.
Det er godt gang i rygtebørsen hos de internationale modehuse for tiden.

I forrige uge forlød det, at Phoebe Philo var på vej væk fra Céline og fra tid til anden bliver der pustet nyt liv i exit-rygtet om Hedi Slimanes afgang fra Saint Laurent.
I denne uge er rygtet af lidt mere positiv karakter, særligt for mændene i hvert fald. Det forlyder nemlig, at Stella McCartney planlægger at udvide med en herretøjslinie. Helt konkret skulle hun, ifølge Women’s Wear Daily, være klar med lanceringen af en SS17 herrekollektion, som kan præsenteres allerede til juni – hvorhenne er dog endnu uvist.

Hvis rygterne viser sig at holde stik, vil det ikke være helt ukendt grund for den London-baserede designer at skulle kaste sig ud i herretøj. Stella McCartney har nemlig i sin helt tidlige karriere, været i lære hos Savile Row-skrædderen Edward Sexton, i mens hun var under uddannelse på Central Saint Martin.

Stella McCartney grundlagde sit eponyme mærke i 2001 under daværende Gucci Group (nu Kering), der i dag tæller både dame- og børnetøj, foruden undertøj, beauty, accessories og sportstøj i samarbejde med Adidas. Og snart altså også herretøj.

LÆS OGSÅ: “Stella McCartney sagsøger Steve Madden”