Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Kalender

DAFI Academy: Japan på eksportkortet

Kom til en eftermiddag i Japans tegn, når DAFI sætter fokus på eksportpotentialet i Asien.
Kom til en eftermiddag i Japans tegn, når DAFI sætter fokus på eksportpotentialet i Asien.

Japan er verdens tredje største marked, men danske virksomheder, der vil eksportere til Østen, skuer ofte mod Kina. Det er en fejl, for danske modebrands har større chance for at blive succesfulde i Japan. Hvorfor? Det kan du få svar på, når DAFI i samarbejde med brandkonsulentbureauet Charter Five inviterer dig til at høre svarene på bl.a. disse spørgsmål:

– Hvorfor er Japan det måske bedste sted at starte for danske modebrands?

– Hvordan kommer man i gang, og hvad skal man være opmærksom på?

– Hvor er Japan på vej hen?

Det er to af Damarks skarpeste Japan specialister, du kan møde til denne DAFI Academy, og begge deler rundhåndet ud af deres viden og svarer på spørgsmål.

Yuki Yamada, konsulent hos Charter Five, har arbejdet som journalist for førende internationale modemagasiner i Tokyo og rådgiver i dag virksomheder, der ønsker at styrke deres eksport til Japan.

Jacob Johansen, partner i Charter Five, har været bosat i Asien i over ti år og pendler nu som rådgiver mellem København, Shanghai og Tokyo, hvor han rådgiver i brandstrategi og route to market.

Praktisk

Hvornår: Den 11. februar 2016, kl. 13.00-15.00

Hvor: Skt. Petri, Krystalgade 22, 1172 København K

Hvordan: Tilmelding til rsvp@danishfashioninstitute.dk senest den 8. februar. Husk at angive navn, virksomhed og CVR nummer.

Hvem: Alle, med eller uden Japan-erfaring, kan tilmelde sig arrangementet og det er gratis at deltage