Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Navne

Per Friis er ny Account Director hos Copen Hagen Agency

Copen Hagen Agency udvider medarbejderprofilen med Per Friis, der har over 20 års erfaring fra mode- og livsstilsbranchen.
Copen Hagen Agency udvider medarbejderprofilen med Per Friis, der har over 20 års erfaring fra mode- og livsstilsbranchen.

Copen Hagen Agency har specialiseret sig i markedsføring indenfor mode, skønhed og livsstil, og blev i oktober 2015 et selvstændigt bureau, da Majbrit Weidemann og Peter Hagen Kielgast købte bureauet ud af Grey. Som en del af bureauets udvikling har de ansat Per Friis.

Per Friis kommer fra en stilling som Account Manager hos Camper. Han har tidligere arbejdet på tværs af konceptudvikling, detailhandel, ledelse, design, og var medstifter af butikskonceptet Streetmachine i 90’erne.

“Copen Hagen Agency vækster i øjeblikket, og vi har behov for at udvide med stærke seniorkompetencer. Per kommer med stor erfaring fra detailhandlen, og har en kæmpe viden indenfor digitale og sociale medier – kompetencer som passer godt ind i vores forretningskoncept,” siger Strategic Director, Majbrit Weidemann, om ansættelsen.

Om sin nye stilling siger Per Friis til Fashion Forum:

“Jobbet hos Copen Hagen Agency er en fantastisk mulighed for at komme til at arbejde med både kunder og spændende projekter. Her kan jeg bruge den viden om mode og livsstil som jeg har opbygget de sidste 20 år – igennem mit arbejde som selvstændig og fra samarbejder med internationale virksomheder – både på et praktisk og strategisk plan.”