Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
KARRIERE

Black Monday - David Bowie er død

I dag blev verden et ikon fattigere. Vi tager afsked med manden, der satte nye standarder for seksualitet, popmusik og stil.
I dag blev verden et ikon fattigere. Vi tager afsked med manden, der satte nye standarder for seksualitet, popmusik og stil.

I 1947 blev verden beriget med, hvad der skulle vise sig at være en af kunstens vigtigste personligheder. En person, der både revolutionerede og berigede musikkens verden, såvel som modens.

I 70erne fik han de klassiske kønsroller til at smuldre ved at skabe personaer, der både var mand og kvinde, straight og gay. Hans androgyne stil provokerede de etablerede, men gav mange unge friheden til at være den, de gerne ville være. Hans musik og stil var evigt søgende og foranderlig, og han har excelleret som både hippie, glam rocker, mod og soul sanger.

Selvom de fleste vil huske ham for musikken, har modens verden været evigt påvirket af hans tranformationer og stil. Bowie rejste blandt andet til Japan og fik designeren Kansai Yamamoto til at skabe hans mest ikoniske outfits fra Ziggy Stardust-tiden. Hedi Slimane dykkede, i sin tid hos Dior Homme, flere gange ned i Bowies stilkatalog og vi så i midten af 00’erne hans modeller i stramme bukser og pailletjakker. Ligeledes har vi set Bowies dandystyle præsenteret i super slim, skræddersyede jakkesæt i alle nuancer af pasteller – en særlig favorit var et babyblåt Yves Saint Laurent. Han hev fat i en dengang ganske ung Alexander McQueen og fik ham til at lave scenetøj til hans shows i midt-halvfemserne. En kamæleon, hvis der nogensinde har eksisteret en.

Med ikke mindre end 37 albums på repertoiret har David Bowie nået mere end de fleste andre blot kan drømme om, og alligevel er det i en alder af blot 69 år, at vi må sige farvel til et vaskeægte ikon.

Put on your red shoes and dance the blues.