Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed

Designer om politikere: "Forrykte kriminelle idioter"

Vivienne Westwood udtrykker endnu en gang sine meget markante holdninger til klima- og miljøspørgsmålet i dagene, hvor fokus er rettet mod COP21 i Paris.
Vivienne Westwood udtrykker endnu en gang sine meget markante holdninger til klima- og miljøspørgsmålet i dagene, hvor fokus er rettet mod COP21 i Paris.

Den britiske designer Vivienne Westwood var blandt de omkring 50.000 mennesker, der i søndags gik gennem Londons gader for at markere FN’s klimakonference COP21, som er i fuld gang i Paris.

Den 74 årige designer sagde i en videooptagelse til en journalist, at politikerne var forrykte kriminelle idioter for deres måde at takle klimaforandringerne på.

”Dette (march og topmøde) er kun begyndelsen, men der er nødt til at være en ende, fordi vi er nødt til at nå slutningen… I øjeblikket går det hurtigt mod et sammenbrud, fordi det er politikerne, de er absolut kriminelle, og hvad mere er, de er idioter.”

Vivienne Westwood er kendt for sin miljømæssige aktivisme, hvor hun flere gange tidligere har ytret sine skarpe holdninger på emnet. I efteråret kørte hun hjem til premierministeren i en kampvogn for at sætte spørgsmålet om udvinding af skifergas på dagsordenen.

LÆS OGSÅ: “Vivienne Westwood: “Politikere er kriminelle””

Generelt ses en stor tendens til, at flere profiler indenfor modebranchen bidrager til at skabe opmærksomhed om miljøspørgsmålet og klimaforandringer. På de sociale medier florerer indhold i form af billeder og videoer med hashtag #ClimateCatwalk. Her iblandt et billede lagt op af den danske supermodel Josephine Skriver.

Også sportsgiganten Adidas fremviste bæredygtigt initiativ under COP21, nemlig en 3D-printet sko fremstillet af genbrugt polyester. Skoen er en opfølgning på et initativ tidligere på året og blev lanceret på en pressekonference i Paris under klimatopmødet.

Kilde: Independent