Få rabat til konference om logistik for e-handlere
Som Fashion Forum-læser kan du komme med for halv pris, når FDIH, Foreningen for Dansk Internet Handel, på en konference i Kolding den 12. november sætter fokus på de udfordringer, som netbutikkerne dagligt møder inden for logistik.Talerrækken på Logistikkonferencen i Kolding tæller alt fra fremtidsforskere over logistikfirmaer til virksomheder og rådgivere med konkrete eksempler og erfaringer fra danske og udenlandske webshops, der har arbejdet på tværs af grænserne.
Hør for eksempel Henrik Good fra Future Navigator fortælle om, hvad der kommer til at være drivkraften for fremtidens brugere og forbrugere og Andreas duPlessis fra Tradeglobal lægge om til en diskussion om, hvordan og hvorvidt europæiske e-handlere og logistikudbydere kan drage fordele af de trends, som lige nu hitter i USA og Asien.
Udfordringerne omkring logistik kan være mange. Kundernes stigende forventninger til hurtig levering og mulighed for at vælge forskellige leveringstyper er en væsentlig del af konkurrenceelementerne i e-handel.
Det viser FDIHs nyeste logistikanalyse fra oktober 2015, som også afslører, at der er markante forskelle på, hvor udfordringerne ligger for e-handlen. De store virksomheder fremhæver kundernes ordreændringer som en udfordring, mens de mindre og mellemstore virksomheder især oplever lagerkapacitet som et problem, mens alle er enige om, at dataflow mellem systemerne er en udfordring.
Med den rette logistikløsning kan netbutikker dog overkomme de udfordringer og tilmed gøre logistikken til en afgørende konkurrencefordel.
På Logistikkonferencen 2015 forventer FDIH omkring 200 deltagere, som bliver fagligt opdateret og inspireret, så de kan tage hjem med bud på, hvordan de kan styrke egne kundeforhold og ikke mindst forretningens bundlinje.
Hvor og hvornår?
Torsdag 12.november kl. 8.30-16.00
Prime Cargo, Nordager 28, Port 57, 6000 Kolding
Priser (bemærk, at priserne er uden moms)
FDIH-medlem: Gratis deltagelse
FashionForum-læsere: 300,- kroner
Ikke-medlem: 600,- kroner
Sådan får du Fashion Forum-rabatten:
Du skal sende en mail til ssv@fdih.dk, hvor du skriver FASHION FORUM i emnefeltet.
I selve mailen skal du oplyse følgende:
- Navn på deltager
- Titel
- Firma
- E-mailadresse
- Fakturaoplysninger
Tilmeldingsfrist: Den 10. november 2015 kl.12.00.
Læs mere om talerne og se hele programmet her