I dag lanceres et nyt projekt, der har til formål at øge de miljømæssige og økonomiske fordele ved at reducere udledningen af kulstoffer, vand og tøjaffald i EU.

Pilotprojektet hedder European Clothing Action Plan (ECAP), som er støttet med 27 millioner kroner (3,6 millioner euro) fra EU. Det vil samarbejde med producenter, genbrugsorganisationer, velgørende organisationer, forhandlere, mærker og leverandører om at nedbringe tøjbranchens miljøaftryk.

LÆS OGSÅ: ”Modemagasin indfører bæredygtig mærkning”

Det treårige projekt har til formål at aflede mere end 90 tusind tons beklædningsaffald om året fra lossepladser og forbrænding i hele Europa senest i marts 2018. En af partnerne i projektet er Danish Fashion Institute (DAFI).

”Op til 80 procent af en beklædningsgenstands miljømæssige påvirkning er besluttet i designfasen. Kun få designere og produktudviklere realiserer deres potentiale til at skabe bæredygtig forandring gennem deres beslutning. Som en del af ECAP er DAFI glade for at skabe en online læringsplatform for designere og produktudviklere, så de kan udnytte deres potentiale og designets levetid. Resultaterne vil bygge på DAFI’s lange tradition for at arbejde med designere gennem Fabric Source biblioteket bestående af økologiske og innovative materialer,” siger Jonas Eder-Hansen, udviklingsdirektør i Danish Fashion Institute.

LÆS OGSÅ: ”Ekspert: ”Branchen tager bæredygtighed til sig””

For at nå sit mål vil ECAP bede samarbejdspartnerne om at måle succes gennem en række konkrete målsætninger. Det er bygget på principperne i Sustainable Clothing Action Plan (SCAP), der arbejder på at forbedre bæredygtigheden af beklædning.

Dette skal ske ved blandt andet at udvikle systemer og initiativer til at forbedre indsamling af tøj og dele indsigt i forbrugeradfærd med industrien. Desuden er det et kerneområde for SCAP, at der skal udvikles en branchemanual, som kan hjælpe virksomheder med at designe tøj med en længere levetid.

ECAP vil være aktiv i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Holland, Italien, Polen, Rumænien, Spanien, Storbritannien, Bangladesh, Kina og Hong Kong.