Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Navne

Rains opruster med international salgschef

Jesper Vedel Hvid tiltræder som international salgschef i Rains. Tiltrædelsen sker i forlængelse af en udvidelse på fire personer i virksomhedens medarbejderstab.
Jesper Vedel Hvid tiltræder som international salgschef i Rains. Tiltrædelsen sker i forlængelse af en udvidelse på fire personer i virksomhedens medarbejderstab.

Jesper Vedel Hvid har en baggrund som indkøber. Han har fungeret som retail indkøber for Hugo Boss og senest som herreindkøber i Magasin. Dermed bringes en solid indsigt i både mindre uafhængige butikker og større internationale varehuse ind i Rains, skriver brandet i en pressemeddelelse.

”Vi er meget glade for at kunne byde Jesper velkommen og ser frem til at kunne drage fordel af hans viden, erfaring og person i den store opgave Rains står foran. En af vores helt store opgaver er at strukturere det strategiske samspil imellem den interne og eksterne organisation med egne kulturer og forretningsgange. Det er en stor opgave, som kræver en systematisk tilgang til og forståelse af både kunder og samarbejdspartnere og som indeholder mange nuancerede aspekter. Det er en opgave, vi mener, Jesper er den rette mand til håndtere,” siger Daniel Brix Hesselager, administrerende direktør, Rains.

LÆS OGSÅ: “Rains leverer komet-regnskab med flerdoblede vækstrater”

Jesper Vedel Hvid kommer til at arbejde ud fra virksomhedens salgskontor på Refshaleøen i København og bliver dermed en del af kontorets fire medarbejdere i virksomhedens salgs- og markedsføringsteam.