Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Kalender

Kom til konference om logistik for e-handlere

Foreningen for Dansk Internet Handel sætter fokus på distribution, som er vigtig for e-handlere for at få tilfredse kunder.
Foreningen for Dansk Internet Handel sætter fokus på distribution, som er vigtig for e-handlere for at få tilfredse kunder.

Danske netbutikker bruger flere penge på distribution end på onlinemarkedsføring. Samtidig er kunderne enige om, at fragtgebyrer skal være med i prisen, ligesom hurtig og fleksibel levering netop er med til at skabe tilfredse kunder.

LÆS OGSÅ: ” Udenlandsk e-handel presser dansk erhvervsliv”

Derfor inviterer Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) til en logistikkonference, der giver deltagerne mere viden, praktiske forslag og fornyet inspiration til at løse de mange udfordringer med logistik for B2C og B2B netbutikker.

Konferencen henvender sig til ledende medarbejdere i detailhandelsvirksomheder, ansvarlige og medarbejdere inden for logistik og personer, der arbejder med e-handel i virksomheder.

LÆS OGSÅ: ”Ekspert: Webshops skal omstille sig på tre områder”

Der vil blive fremlagt cases, hvor den rigtige logistikløsning har været nøglen til succes, og der præsenteres forskellige og nye løsninger på markedet, som tages op til diskussion.

Konferencen er gratis for FDIH-medlemmer, mens andre deltagere skal betale 600 kroner.

Det finder sted den 12. november 2015 fra klokken 9.00 til 16.00 hos Prime Cargo i Kolding. Læs og mere og tilmeld dig her.