Sourcing fra USA stiger
Stigende lønninger i Kina og lavere amerikanske energiomkostninger er blandt grundene til, at USA kan være på vej op som sourcingkilde.USA er måske på vej tilbage som produktionsland: Landet har bragt en del af tekstilproduktionen tilbage fra Kina i de seneste år. Det skriver Tekxtilwirtschaft.
Årsagen er ifølge det tyske tekstilmedie, at lønninger er steget i Kina samtidig med, at energiomkostningerne er faldet i USA og kunderne stiller øgede krav til fleksible leverancer.
LÆS OGSÅ: “Nikolaj Hust: Der er efterspørgsel efter insourcing i Danmark”
Ifølge en undersøgelse fra foreningen for den amerikanske modeindustri sourcer 80 procent af de store amerikanske tøjproducenter og detailhandlere allerede på sit hjemmemarked, mens 39 procent ønsker at øge andelen i de næste to år.
Samtidigt er tekstileksporten fra USA til lande i Nord-, Mellem- og Sydamerika steget med tre procent til cirka 3,9 milliarder kroner, og flere udenlandske tekstilvirksomheder fra lande som Canada, Mexico, Kina og Indien har annonceret nye investeringer i fremstillingssektoren i USA.
Ifølge Textilwirtschaft kan tendensen dog vende, når virkningerne af den faldende yuan og stigende energiomkostninger i USA vil kunne mærkes på markedet.
Kilde: Textilwirtschaft