Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Udland

Gerry Weber skærer i antallet af medarbejdere

Den store tyske tøjkoncern planlægger at nedlægge en række stillinger i år efter skuffende økonomiske resultater det sidste år.
Den store tyske tøjkoncern planlægger at nedlægge en række stillinger i år efter skuffende økonomiske resultater det sidste år.

Tøjkoncernen Gerry Weber planlægger en snarlig nedskæring i antallet af de 7.000 medarbejdere. Det har den administrerende direktør Ralf Weber fortalt til det tyske magasin Manager Magazin, skriver Fashion Mag.

Dette skal opnås ved at reducere ledige stillinger og ikke forny tidsbegrænsede kontrakter. Desuden vil direktøren ikke afvise fremtidige afskedigelser af medarbejdere, selvom han insisterer på, at der ikke vil være massive indhug i medarbejderstaben.

LÆS OGSÅ: ”Tysk kæmpe vil øge internationalisering med showroom i København”

Nedskæringen af stillinger sker på baggrund af skuffende økonomiske resultater det sidste år, som har medført, at Gerry Webers aktier er faldet med næsten en tredjedel i værdi.

Den tyske kæde er ligesom andre blevet ramt af den nuværende priskrig på tøjmarkedet og en mangel på loyale kunder. Derfor planlægger Gerry Weber at skrue ned for udvidelser i Tyskland og USA, afslører Ralf Weber.

Kilde: Fashion Mag