Bestseller-ejer investerer igen i dagligvarehandel

Anders Holch Povlsen, der står bag den danske modegigant Bestseller, har endnu engang skudt penge i et online supermarked – denne gang med svensk fortegn.
01.07.2015 ∙ af CAK
Foto: Anders Holch Povlsen har investere flere millioner kroner i det svenske online supermarked Mathem.se (Scanpix).

Selvom han har sit ophav i modens verden, er Bestseller-ejeren Anders Holch Povlsen efterhånden også blevet en stor spiller indenfor andre grene af detailbranchen. Sidste år købte han 49 procent af aktierne i online supermarkedet nemlig.com, og nu har han har så investeret 167 millioner kroner i det svenske pendant til nemlig.com – Mathem.se. Det skriver Detailfolk.

LÆS OGSÅ: “Bestseller-ejer bestyrelsesformand i nemlig.com”

Det betyder, at Anders Holch Povlsen er blevet den næststørste aktionær i den svenske virksomhed med en ejerandel på 20 procent.

LÆS OGSÅ: “Bestseller på opkøbsjagt – igen”

I januar sidste år investerede Anders Holch Povlsen også i hvidevarevirksomheden WhiteAway, ligesom han har skudt kapital i tyske Zalando, danske Stylepit og engelske Asos.

Kilde: Detailfolk.dk