Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed, Indland

Nyt bogprojekt vil inspirere med re-design af aflagt tøj

Den danske virksomhed Redesign Cph vil udgive en bog, der viser, hvordan man kan designe nyt børnetøj ved at genanvende overflødige eller aflagte tekstiler.
Den danske virksomhed Redesign Cph vil udgive en bog, der viser, hvordan man kan designe nyt børnetøj ved at genanvende overflødige eller aflagte tekstiler.

Med over 15 års erfaring indenfor bæredygtigt forbrug og genavndelse af tøj og tekstiler startede Tilde Grynnerup og Aya Gantriis i 2013 virksomheden Redesign Cph. Formålet er at gøre op med modeindustriens brug-og-smid-væk kultur ved at vise mulighederne i aflagt tøj og overflødige tekstiler. Redesign Cph har derfor specialiseret sig i at skabe nyt tøj ud fra forskellige genbrugsartikler – og det har nu affødt et bogprojekt.

Bæredygtighed på en konkret måde

Under navnet Redesign Kids skal bogen præsentere en række syopskrifter, der kan forvandle voksent genbrugstøj eller restpartier til nyt børnetøj. Ifølge Tilde Grynnerup skal bogen være et konkret eksempel på, hvordan man kan gøre en forskel for miljøet.

LÆS OGSÅ: “Modebranchen har brug for nye forretningsmodeller”

“Vi møder ofte folk, der gerne vil gøre en forskel, men som også føler en afmagt i forhold til, hvordan de skal gøre. Vi mener derfor, at Redesign Kids er et stærkt produkt, fordi det meget konkret fortæller, hvordan man kan gøre sit forbrug eller forretningsvirke mere bæredygtigt,” siger Tilde Grynnerup til Fashion Forum, og uddyber, hvorfor børnetøj er blevet bogens omdrejningspunkt.

 LÆS OGSÅ: “Vigga.us: Børnetøj, de små ikke kan vokse fra”

“Der er selvfølgelig intet der står i vejen for at redesigne voksetøj til nyt voksentøj – men det er en del sværer, da det i så fald kræver en større tekstilmængde, hvis man skal lave et helt nyt produkt. Og netop dét at vi skaber et helt nyt produkt ud af tekstilerne er ekstremt vigtigt. For hvis vi skal kunne konkurrere med børnetøjsmærkerne, skal man kunne lave et produkt, der kvalitets og designmæssigt svarer dertil. Hvis ikke er projektet ikke bæredygtigt”.

Redesign Cph kører i øjeblikket en kampagne på Kickstarter, der skal skaffe den fornødne kapital til at publicere bogen. Kampagnen slutter den 4. juli.