Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Dansk brand åbner pop-up shop på MoMa i Tokyo

Museum of Modern Art i Tokyo lægger i knap en måned lokaler til danske Rains' pop-up shop.
Museum of Modern Art i Tokyo lægger i knap en måned lokaler til danske Rains' pop-up shop.

Som Fashion Forum tidligere har fortalt, har danske regntøjsmærker generelt godt fat i udlandet, og nu vil japanerne også have fingrene i det populære, praktiske design. Museum of Modern Art i Tokyo åbner fra den 21. juni til den 24. juli området “Let It Rain”, hvor den danske Rains vil være repræsenteret med en pop-up-shop.

LÆS OGSÅ: “Danske regntøjsmærker i høj kurs internationalt”

MoMa-butikken er den første af sin slags udenfor USA og fører også museets egne produkter. Ifølge Rains er det japanske museum et af verdens førende moderne kunstmuseer, og brandet er stolte af at repræsentere den skandinaviske designtradition dér.

LÆS OGSÅ: “Rains leverer komet-regnskab med flerdoblede vækstrater”

Tidligere på måneden åbnede Rains en pop-up shop i varehuset Vioro i den japanske by Fukuoka.

Den tre år gamle regntøjsvirksomhed leverede for nyligt et rekordregnskab for 2014 med en bruttofortjeneste på 15.2 millioner kroner mod 4.89 millioner kroner det tidligere år. En stigning på i alt 210 procent.

Kilde: rains.dk