Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed, Indland, Udland

EcoChic Designpris er åben for tilmeldinger

EcoChic er en konkurrence i bæredygtigt design, som skal inspirere designere til at tænke mindre spild ind i designprocessen. Nu er der åbent for tilmeldinger.
EcoChic er en konkurrence i bæredygtigt design, som skal inspirere designere til at tænke mindre spild ind i designprocessen. Nu er der åbent for tilmeldinger.

Den internationale og bæredygtige designpris med base i Hong Kong, Ecochic, er endnu en gang åben for tilmelding. For at tilmelde sig designkonkurrencen skal man være designer med mindre end tre års erfaring og være god til at minimere spild af materialer.

I løbet af fem år har konkurrencen vokset fra at være en national konkurrence til at være international med over 100 deltagende lande fra Asien og Europa. Landende er delt op i 10 regioner, og en finalist fra hver region vil blive udvalgt til at vise sin bæredygtige kollektion under Hong Kong Fashion Week.

”EcoChic Design Prisen markerer med sit femårsjubilæum de betydelige fremskridt, som Redress har opnået i at fremme budskabet om at minimere spild. Det har inspireret modebranchens kommende talenter til at se på spildmateriale som en god, attraktiv ressource, og tegner en levedygtig fremtid for bæredygtig mode,” siger Jerry Liu, som er administrerende direktør hos Create Hong Kong, der har sponsoreret konkurrencen siden 2011.

Hvem kan tilmelde sig:

  • Man skal være fyldt 18 år.
  • Man skal have pas fra en af de 10 deltagende regioner (Hong Kong, Kina, Taiwan, Singapore, Malaysia, UK, Frankrig, Tyskland, Sverige og Danmark.
  • Man skal være uddannet beklædningsdesigner og have mindre end tre års erfaring – eller være under uddannelse som beklædningsdesigner. Det er ligemeget, hvor langt man er nået i sin uddannelse.
  • Man skal arbejde individuelt – så ingen gruppetilmeldinger.

Førsteprisvinderen af konkurrencen vil få muligheden for at designe en kapsel-kollektion under eget navn for det Kinesiske luksusmærke Shanghai Tang.

Andenprisen er en seksmåneders mentorskab med den anerkendte og bæredygtige designer Orsola de Castro.

Desuden vil der være en  særpris, hvor vinderen vil få opgaven at designe et bæredygtigt outfit til supermodellen Janet Ma, som hun skal bære til et mediedækket event.

Download tilmeldingsblanketter og læs nærmere om konkurrencen her.