Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Invitation til Fabric Source Session "Arbejdsforhold - Code of Conduct"

Onsdag den 27. maj indbydes alle til Fabric Source Sessions. Denne gang er emnet, hvorfor der er behov for aktivt at engagere sig i at forbedre arbejdsforholdene hos sine udenlandske leverandører.
Onsdag den 27. maj indbydes alle til Fabric Source Sessions. Denne gang er emnet, hvorfor der er behov for aktivt at engagere sig i at forbedre arbejdsforholdene hos sine udenlandske leverandører.

Hvorfor er der behov for, at danske virksomheder aktivt engagerer sig i at forbedre arbejdsforholdene hos deres udenlandske leverandører? Bør man udvikle en virksomhedsspecifik Code of Conduct? Og hvordan implementerer man den i virksomheden, så den kan bruges som et konkret værktøj i hverdagen?

På denne Fabric Source Session vil Ulla Riber, der er CSR-projektchef i Coop Danmark, adressere disse spørgsmål ved at fortælle om deres tilgang og procedurer på et lavpraktisk niveau.

Johan Arnø Kryger, der er Head of Resposible Innovation, NICE og DAFI, vil endvidere introducere NICE Code of Conduct og NICE Manualen som et komplimenterende værktøj, der kan bruges i arbejdet med ovenstående problemstillinger. NICE Manualen er et struktureret værktøj, der kan bruges til at udvikle en virksomhedsspecifik politik på området.

Sessionen finder sted onsdag den 27. maj klokken 8.45 til 10.15 og oplæggene vil være på dansk. Arrangementet foregår i København – adressen oplyses snarest.

Tilmelding foregår via rsvp@fabricsource.dk, senest mandag den 25. maj.