Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed, Indland

Tøjbiblioteket Chare lukker

Dansk Flygtningehjælp har i dag offentliggjort, at de per 1. juni lukker deres tøjbibliotek Chare.
Dansk Flygtningehjælp har i dag offentliggjort, at de per 1. juni lukker deres tøjbibliotek Chare.

For et år siden slog Dansk Flygtningehjælp dørene op for deres velgørerende tøjbibliotek Chare, der gennem et udlejningskoncept skulle rejse flere penge til organisationens virke. For et månedligt gebyr kunne man blive medlem af biblioteket, og derefter leje tøj fra mærker som Wackerhaus, Wood Wood og Samsøe & Samsøe, der alle havde doneret tøj til konceptet. Chare blev derved et slags walk-in-closet, hvor man kunne finde alt fra gallakjoler til jeans og pencilskirts.

LÆS OGSÅ: “Wackerhaus donerer nye kjoler til udlejningsbutik”

Siden Chare åbnede har Dansk Flygtningehjælp forsøgt at finde samarbejdspartnere, der kunne sikre en økonomisk konsolidering af projektet. Men bestræbelserne har ikke båret frugt, og at Chare lukker per 1. Juni som et resultat heraf.

Dansk Flygtningehjælp takker projektets mange bidragsydere, og fortæller videre, at alt overskuddet fra Chare vil blive doneret til Dansk Flygtningehjælps arbejde.