Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Yoox og Net-a-Porter sætter skub i det digitale luksusmarked

Fusionen mellem luksusgiganterne Yoox og Net-a-Porter har cementeret luksusmarkedets berettigelse på de digitale platforme, og i kølvandet syntes de gamle modehuses ellers så stålfaste princip mod online salg at krakelere.
Fusionen mellem luksusgiganterne Yoox og Net-a-Porter har cementeret luksusmarkedets berettigelse på de digitale platforme, og i kølvandet syntes de gamle modehuses ellers så stålfaste princip mod online salg at krakelere.

Blandt modens mastodonter – Prada, Céline, Hermés, Louis Vuitton og Chanel – har der længe hersket en modbevægelse overfor online salg. For holdningen har været, at luksus skal opleves og sanses, hvilket kun en fysisk butik facilitere. Det ser dog imidlertid ud til, at fusionen mellem luksusplatformene Yoox.com og Net-a-Porter.com har givet et digitalt luksusmarked en unægtelig eksistensberettigelse – og samtidig rokket ved selv de stædigste modehuse. Det skriver Business of Fashion.

LÆS OGSÅ: “Yoox fusionerer med Net-a-Porter”

Efter at have rystet på hovedet af e-commerce i flere år, annoncerede Chanel blot få dage efter Yoox og Net-a-Porter-fusionen, at de fra 2016 ville åbne op for online salg. Samtidig sagde LVMHs administrerende direktør Bernard Arnault på sidste uges generalforsamling, at der vil komme flere produkter online, og, at man var i gang med at tilpasse sig den pågældende markedssituation.

LÆS OGSÅ: “Chanel lancerer online salgskanal”

Der er dog stadig de mærker, der sætter hælene imod en digital platform, og både italienske Prada og franske Céline har offentligt udtalt, at de ikke vil ekspandere digitalt. Hvis man ser på luksusmarkedets tilstand – både online og offline – er dén holdning dog ikke langtidsholdbar.

LÆS OGSÅ: “Fransk luksus lever på turister”

For ifølge Euromonitor er vækstraten på det fysiske luksusmarked i år halveret til fem procent i forhold til de sidste fire år. Samtidig stiger omsætningen på det digitale luksusmarkeds årligt mellem 15-25 procent, mens det forventes, at 40 procent af alle luksusvarer vil blive købt online indenfor de næste fem år.

Kilde: Business of Fashion.