Landsstyreformand søger støtte til kamp for sælskind
Den grønlandske landsstyreformand Kim Kielsen er i Danmark for at samle støtte mod EU-stramning om salg af sælskind. Stramningen rammer den grønlandske kultur og fangerfamiliernes økonomi hårdt.Grønlands eksport af sælskind er på få år faldet fra 60 millioner til seks millioner ifølge sælfangernes kampagneorganisation Iniut Sila. Og nu truer et nyt EU-forslag fangerkulturen yderligere. Derfor er Grønlands landsstyreformand Kim Kielsen i Danmark for at søge støtte til kampen i EU.
LÆS OGSÅ: “Bekymring over EU-stramning af regler for salg af sælskind”
”Et Grønland uden sælfangst ville ikke være det rigtige Grønland. Det er afgørende, at EU forstår, hvor vigtig sælfangsten og fangerkulturen er for os. Vi vil gå langt for at forsvare den. Jeg vil sige følgende til EU: “I skal anerkende og forstå, at sælfangst er en vigtig del af Grønlandsk kultur, og I skal være med til sikre vores ret til at handle med sælskind,” fortæller Kim Kielsen til Kopenhagen Fur.
“Pinlig situation for EU”
EU indførte i 2009 et forbud mod handel af sælskind. I erkendelse af, at sælfangsten i Grønland foregår bæredygtigt og humant, valgte EU at indføre den såkaldte inuitundtagelse. Det betyder, at forbuddet ikke gælder øens traditionsrige fangerkultur.
LÆS OGSÅ: “Sælskind sælger igen: budskabet om bæredygtighed spreder sig”
Nu har EU foreslået en stramning af inuitundtagelsen, der blandt andet medfører, at de oprindelige befolkningsgrupper kun må handle med sælskind, hvis handlen ikke overstiger samfundets eget forbrug.
”Det er en pinlig situation. De lavede indledningsvis et forbud med en såkaldt “inuitundtagelse”, men forbuddet skærpes nu yderligere. I EU er man slet ikke bevidste om forbuddets konsekvenser. Det går ud over mange grønlandske familier, for det rammer dem direkte på deres levebrød,” siger Kim Kielsen til Kopenhagen Fur.
LÆS OGSÅ: “Japanerne vil have grønlandsk sælskind”
I 4000-5000 år har grønlænderne levet af fisk, fugle, land – og havdyr. Fangst og fiskeri spiller stadig en vigtig rolle i den grønlandske kultur. Det gælder både i forhold til den daglige kost og i forhold til landets økonomi. Ifølge Kopenhagen Fur har cirka halvdelen af den erhvervsaktive befolkning i Grønland en personindkomst på under 150.000 kroner om året. En væsentlig del af den indkomst er afledt af sælfangst. Det bekymrer landsstyreformanden:
”Hvis man afskærer disse familier fra en del af deres indtægt, så kan man ende i en situation, hvor de ikke kan betale for vand, varme og andre faste udgifter. Derfor har vi fremlagt vores bekymringer for blandt andet Europa-kommisionsformanden, Jean-Claude Juncker, samt konkurrencekommissær Margrethe Vestager,” siger han til Kopenhagen Fur.
Svarfristen på EU-forslaget ligger i oktober i år.
Kilde: Kopenhagen Fur
