Kom til minikonference på KEA
KEA inviterer undervisere og forskere, ledere, kommunikatører, leverandører, designere og brancheorganisationer til at dele viden, indsigt og behov i forhold til at skabe en fremtidig bæredygtig modeindustri.Alle branchens aktører er inviteret til minikonference på lørdag den 25. april. Formålet med konferencen er at dele viden, indsigt og behov i forhold til at skabe en fremtidig bæredygtig modeindustri. Programmet for dagen består af oplæg og workshops med mulighed for at videndele og netværke.
Talere ved konferencen vil blandt andet være:
Lynda Grose
Lynda Grose er medstifter af Esprits ecollection, som var den første økologiske tøjkollektion udviklet af en større virksomhed. Kollektionen har sat banebrydende standarder for tekstilindustrien. Som praktiserende designer, konsulent og underviser har Grose arbejdet med kunder på tværs af alle sektorer – fra private virksomheder til NGOer og regeringer og fra designere til håndværkere og landmænd.
Hendes klienter omfatter bl.a. UNDP, The Sustainable Cotton Project, Aid to Artisans, G. Hensler, Gap Inc, U.S. Department of Agriculture, Market Place India, Patagonia, Green Peace, 13-mile Farm og Shayan Craft Center.
Dilys Williams
Dilys Williams er uddannet modedesigner og professor i Fashion Design for Sustainability på London College of Fashion. Hun har stiftet Centre for Sustainable Fashion (CSF), hvis initiativer, forskning og projekter har til opgave at udfordre og sætte spørgsmålstegn ved modebranchen. Centeret arbejder i særdeleshed med at få bæredygtighed ind i curriculum på design og business skoler.
Konferencen løber af stablen fra 9.00 – 16.30 på Københavns Erhvervsakademi (KEA), Guldbergsgade 29N, 2200 København N, P4.
Da der er et begrænset antal pladser, skal tilmelding ske til: SUCH@KEA.DK.