Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Økonomi

Det koster at skifte den øverste direktør ud

En ny undersøgelse viser, at det samlede afkast for aktionærer falder, når topledelsen udskiftes – og det gælder både de tvungne og planlagte udskiftninger.
En ny undersøgelse viser, at det samlede afkast for aktionærer falder, når topledelsen udskiftes – og det gælder både de tvungne og planlagte udskiftninger.

Det strategiske konsulentfirma Strategy& har undersøgt de økonomiske eftervirkninger ved udskiftning af en virksomheds administrerende direktør. Resultaterne viser nedgang i både afkast og virksomhedspræstation, og det uanset om udskiftningen er sket på tvungne vilkår eller har været planlagt. Det skriver Financial Times.

Forretningsforringelse på trods af planlagt tiltag

Med udgangspunkt i et årti og 2500 af verdens største virksomheder viser Strategy&s undersøgelse, at der i året efter planlagte udskiftninger sker en generel forringelse af aktionærernes samlede afkast. For i alle tilfælde faldt afkastet under det gennemsnitlige aktieindeks.

Derudover præsterede virksomhederne i de første tre år dårligere end hidtil med minimum -1,4 procent og maksimum -3,5 procent.

LÆS OGSÅ: “Dansk investeringsfirma søger modevirksomheder”

Ifølge Per-Ola Karlsson, der er partner i Strategy& hænger disse resultater sammen med den usikkerhed, som en udskiftning fører med sig. For selvom udskiftningen er planlagt kan andre medarbejdere godt blive usikre på, hvad udskiftningen betyder for dem – både på godt og på ondt.

”Der er et tab i momentum, og alle aktiviteter går enten i stå eller ned i tempo indtil virksomheden finder deres nye ’normaltilstand’, og derfra begynder man at komme i gang igen,” siger Per-Ola Karlsson til Financial Times.

Tvungne udskiftninger er stadig værst

Selvom der er økonomiske følgevirkninger ved planlagte udskiftninger, er disse stadig langt værre ved tvungne udskiftninger.

Strategy& vurderer, at virksomheder, der bliver presset til udskiftning mister op mod 12,8 milliarder kroner (1,8 billioner dollars) i merværdi for aktionærer i forhold til en planlagt udskiftning.

LÆS OGSÅ: “Permira er på jagt efter ny modeinvestering”

I 2014 var 14 procent af alle udskiftninger tvungne, og ifølge Strategy& er tallet det laveste siden undersøgelsens start.

Strategy& er en del af PriceWaterHouseCoopers.

Kilde: Financial Times.