Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
REGNSKAB

Obama vil poste milliarder i amerikansk tekstilindustri

Det Hvide Hus annoncer, at man investerer flere milliarder kroner i den amerikanske tekstilindustri gennem en kombination af offentlige og private midler.
Det Hvide Hus annoncer, at man investerer flere milliarder kroner i den amerikanske tekstilindustri gennem en kombination af offentlige og private midler.

I fredags offentliggjorde Det Hvide Hus, at man vil hjælpe den amerikanske tekstilindustri med en kapitalindsprøjtning på næsten3,4 milliarder kroner (500 millioner dollars). Halvdelen af pengene vil komme fra offentlige midler, mens den anden halvdel vil komme fra private investeringer. Pengene vil samlet gå til et nyt institut kaldet Revolutionary Fibers and Textiles Manufacturing Innovation Institute. Det vil være det fjerde af sin slags under præsident Barack Obamas regeringstid.

LÆS OGSÅ: “Millioninvestering skal støtte lokal produktion i New York”

Målet med instituttet er at øge produktionsvirksomhedernes evner gennem deling af den nyeste forskning og ekspertise i alt fra fibre til teknologi. Derigennem vil regeringen støtte den amerikanske tekstilindustri, der siden 2010 har haft en positiv fremgang.

LÆS OGSÅ: “Paris investerer 425 millioner kroner i modebranchen”

”Efter et årti med nedgang i 00’erne skaber den amerikanske tekstilindustri for første gang jobs i den hurtigst voksende rate siden 2010. Tekstilproduktionen er øget med en tredjedel siden recessionen, og antallet af produktionsfabrikker er steget for første gang siden starten af halvfemserne,” skriver Det Hvide Hus i en pressemeddelelse.

Hele pressemeddelelsen kan læses her.