Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed, Indland, Udland

Nike præsenterer CO2-farvet tennispolo

Den amerikanske virksomhed tager nye midler i brug til fordel for en mere bæredygtig produktion.
Den amerikanske virksomhed tager nye midler i brug til fordel for en mere bæredygtig produktion.

11 smeltede genbrugsplastikflasker og en farveproces uden vand og tilsatte kemikalier. Det er ingredienserne i Nikes nye bæredygtige polo.

Sportsgiganten har benyttet sig af ColorDry-teknikken, der er udviklet af den hollandske opstartsvirksomhed DyeCoo Textile Systems. Teknikken farver tekstiler ved brug af genbrugeligt CO2 (kuldioxid) i stedet for vand. Det sparer op til 30 liter vand pr. t-shirt. Derudover består tennispoloen af 96 procent polyester, der er fremstillet af smeltet genbrugsplast.

LÆS OGSÅ: ”Huntsman udvikler ressourcebesparende farvestoffer”

Nike var det første firma, der bakkede op om Greenpeaces ”Detox”-udfordring, der har til formål at fjerne sundhedsfarlige kemikalier i virksomhedens tøjproduktion inden 2020. Efterfølgende hoppede blandt andre Adidas, H&M og Primark også med på denne udfordring.

Kilde: Just-Style