04.03.15
Spot en pels og vind med Kopenhagen Fur
Det danske pelsfirma har igennem et par måneder kørt en populær konkurrence på de sociale medier.En sort skijakke med pelskrave og dertilhørende bukser fra mærket SOS til en værdi af 11.200 kroner. Det er på højkant i Kopenhagen Furs konkurrence ”#spotafur”, der aktiverer forbrugerne på de sociale medier.
Som navnet indikerer handler konkurrencen om at dele sit personlige pelsbillede på Facebook eller Instagram under hashtagget #spotafur . Allerede nu har pelselskere fra hele verden delt deres billeder, og en hurtig søgning på Instagram viser, at der i øjeblikket ligger 621 billeder under hashtagget.
Konkurrencen løber indtil den 31. marts, hvor Kopenhagen Fur kårer en vinder blandt de mange deltagere.