Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Bread & Butter genopstår – igen

Den berlinske messe meddeler, at den vil finde sted fra 7. til 9. Juli 2015 på sin tidligere venue, Berlin-Tempelhof.
Den berlinske messe meddeler, at den vil finde sted fra 7. til 9. Juli 2015 på sin tidligere venue, Berlin-Tempelhof.

Under overskriften “International messe for moderne, urban livsstil” genopstår den tidligere gigantiske modemesse. Venue bliver den samme som i Bread & Butters storhedstid – Berlin-Tempelhof – Berlins tidligere lufthavn. Men i modsætning til tidligere, hvor messemastodonten har kørt på datoer svagt forskudt fra de andre messer i byen, retter Bread & Butter nu ind, og slår dørene op på samme datoer som de andre handelsplatforme i byen.

Der er fuld økonomisk dækning for opstarten af messen. Det siger kurator for konkursboet, Christian Greve Brockdorff i en pressemeddelelse fra Bread & Butter.

“Hele konceptet er levedygtigt. Forretningsplanen er overbevisende,” siger han i en meddelsen og påpeger, at Bread & Butter har fået tilført kapital fra et familiefirma til at bakke opstarten op.

Urbane forbrugere – også udenfor byerne

Bread & Butters nye koncept handler om at appellere til den moderne, urbane forbruger. Ikke alene vil messen tiltrække brands med fokus på at sælge til indbyggerne i verdens metropoler. Messen vil også skabe en handelsplatform, der tager hånd om de forbrugere, der fører en urban livsstil, men ikke bor i en millionby.

Det vil Bread & Butter gøre ved at etablere brand-miljøer, hvor forskellige mærker præsenteres i samlede grupper, uden dette dog – ifølge Bread & Butter – vil gå ud over mærkernes egenart. Grupperne vil blive krydret med nye brands, hvilket skal fungere som inspiration for indkøberne. Bread & Butter fremhæver, at på grund af den megen plads i den tidligere lufthavn, vil der både være rigelig med plads til ældre såvel som unge brands.

‘Brand-miljøerne vil blive skabet indenfor følgende kategorier:

Contemporary Mens and Womenswear
Superior Fashion
Denim & Urbanwear
Sport & Streetwear
L.O.C.K. – manufactured brands
Fire Dept. – crafted labels

–  Derudover vil der som noget nyt være et område, der betegnes ‘Design & Agents’.

Gentænker messekonceptet

Bread & Butter skriver desuden, de mener, at der er behov for at gentænke hele messetankegangen. Berlin er kendt for at være et sted, hvor der er mange start-up virksomheder og mange kreative mennesker. Derfor vil messen som noget nyt fremover øge sin fokus på unge, innovative og kreative mærker og virksomheder indenfor mode, sport, sundhed & wellness, skønhed, livsstil, mad, online og forretningsinnovation. Den øgede fokus vil blandt andet udmønte sig i gratis messeplads til unge tyske og internationale firmaer indenfor ovenstående felter.

Hvis man vil udstille på Bread & Butter er ansøgningsfristen 1. marts.

Du kan læse mere hos Bread & Butter ved at trykke her.