Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Huntsman udvikler ressourcebesparende farvestoffer

Virksomheden lancerer en serie af farver, der optimerer produktionen, så både arbejdstid-, vand-, og energiforbrug falder.
Virksomheden lancerer en serie af farver, der optimerer produktionen, så både arbejdstid-, vand-, og energiforbrug falder.

Nu kan du farve dine tekstiler uden at belaste hverken miljø eller din pengepung mere end nødvendigt. Farvestof- og kemikalievirksomheden Huntsman Textile Effects har nemlig udviklet en ny række farver, der både er omkostningseffektive og miljøvenlige. Det skriver Just-style.com. Virksomhedens nye koncept, eCool70, gør det muligt at farve og efterfølgende vaske overskydende farve af på 70 grader frem for 90 grader. Det betyder, at vandforbruget falder og arbejdstiden forkortes.

LÆS OGSÅ: “YKK vil farve lynlåse med flydende CO2”

”For at forblive økonomisk levedygtige i dag, bliver tekstilforarbejdningsanlæg nødt til at skabe en række stærke, klare farver, som brands og forbrugere vil have, samtidig med, at de forbedrer deres miljømæssige ydeevne og forbliver konkurrencedygtige, som industriomkostningerne stiger,” siger Dhirendra Gautam, global marketingdirektør hos Hunstman Textile Effects, til Just-style.com.

eCool70 kommer til at bestå af farverne Avitera Brilliant Yellow SE, Novacron Brilliant Blue EC-B og Brilliant Turquoise EC-GN. De er alle en del af Avitera-serien, som tidligere har vundet priser indenfor bæredygtighed og innovation.

Kilde: Just-style.com