Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Udland

Kerings aktier falder efter Gucci-exit

Efter fredagens nyhed om, at toppen forlader Gucci, faldt luksuskonglomeratets aktier med to procent.
Efter fredagens nyhed om, at toppen forlader Gucci, faldt luksuskonglomeratets aktier med to procent.

Det franske luksuskonglomerat, der ud over Gucci blandt andet har Alexander McQueen, Balenciaga og Puma i sin portefølge, meddelte i fredags, at Guccis administrerende direktør Patrizio di Marco og den kreative direktør Frida Giannini forlader firmaet. I forlængelse af det faldt Kerings aktier med to procent i værdi.

LÆS OGSÅ: “Gucci-chefer stopper”

Faldet sker til trods for, det er nogle stærke navne, der nævnes som mulige arvtagere efter Giannini.

Ifølge WWD.com har der længe været spekuleret i, om Givenchys kreative direktør, Riccardo Tisci, skal overtage jobbet. En anden mulig arvtager er Joseph Altuzarra, hvis New York baserede modehus sidste år blev delvist opkøbt af Kering.

LÆS OGSÅ: ”Her er verdens mest værdifulde modebrand”

WWD.com skriver, at det Marco Bizzarri, der blev udnævt til chef for Kerings couture og lædervaredivision sidste april, som erstatter di Marco som administrerende direktør.

Kering Group har ikke ønsket at kommentere forlydenderne, men meddeler WWD.com, at rekrutteringsprocessen er i gang.

Kilde: Womens Wear Daily.