Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
REGNSKAB

Dankortet fører blandt betalingskortene

Danskernes brug af Dankort udgør langt hovedparten af det samlede forbrug med betalingskort i Danmark. Forbruget med internationale betalingskort er dog stigende, oplyser Nets.
Danskernes brug af Dankort udgør langt hovedparten af det samlede forbrug med betalingskort i Danmark. Forbruget med internationale betalingskort er dog stigende, oplyser Nets.

Forbruget på Dankort i oktober måned 2014 var på 27,6 milliarder kroner. Det er en stigning på 6,4 procent i forhold til oktober 2013.

I samme periode steg antallet af Dankort-betalinger med 9,7 % til knap 95,6 millioner. Det viser Nets opgørelse over Dankort-forbruget i oktober måned.

Bruges til småbeløb

Gennemsnitsbetalingen i perioden var på 288 kroner per transaktion. Det er ni kroner lavere end i samme periode sidste år. Det kan ifølge Nets skyldes, at danskerne i stigende grad bruger Dankortet til forskellige typer køb, herunder også småvarekøb, automatiske abonnementsbetalinger og pengeoverførsler fra person til person via mobile betalingsløsninger.