Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Bon’A parte vil promovere skandinavisk design

Det danske tøjsmærke Bon’A parte vil være en shoppingportal for skandinavisk design. Det betyder, at Bon'A parte fremover ikke kun vil sælge egne produkter online, men også produkter fra andre skandinaviske mærker.
Det danske tøjsmærke Bon’A parte vil være en shoppingportal for skandinavisk design. Det betyder, at Bon'A parte fremover ikke kun vil sælge egne produkter online, men også produkter fra andre skandinaviske mærker.

Bon’A parte har længe været kendetegnet ved at være en postordre virksomhed, men nu er strategien lagt om og Bon’A parte satser på at blive en online platform for skandinavisk design. Bon’A parte vil derfor fremadrettet sælge produkter, der promoverer skandinaviske livsstilsværdier. Det betyder, at Bon’A partes nye platform også vil sælge produkter fra andre skandinaviske mærker. Man vil således fremover kunne shoppe mærker som Pilgrim, House Doctor og Black Lily på Bon’a partes nye platform.

“Bon’A parte er et skandinavisk mærke, og vi sætter en ære i at promovere de skandinaviske livsstilsværdier. Derfor har vi besluttet at lave en shoppingportal, der giver vores kunder en total skandinavisk shoppeoplevelse indenfor både tøj, smykker og boliginteriør, ” siger Bon’A partes øverste handelsansvarlige Claus Hyldgaard i et telefoninterview med FashionForum.

LÆS OGSÅ: Bon’A Parte lancerer nyt ungt brand

Selvom den nye shoppingportal bliver Bon’A partes hovedfokus, betyder det ikke et endegyldigt farvel til postordre-kataloger.

“Selvom vi satser på vores online shoppingportal, betyder det ikke, at vi udfaser vores kataloger. Det er stadig en kanal, vi satser på, men den kommer til at spille mere sammen med vores online virke, ” siger Claus Hyldgaard.

For at forstærke Bon’A partes skandinaviske fokus har mærket allieret sig med Helena Christensen, der både er mærkets nye ansigt og kreativ primus motor på Bon’A partes nye kampagner.