Marc Jacobs henter ny adm. direktør hos Givenchy
Modehuset Marc Jacobs står over for et nyt kapitel i dets udvikling – det kræver en ny mand ved roret.Til september sætter en ny stærk international profil sig i stolen hos det amerikanske modehus. Til at overtage Bertrand Stalla-Bourdillons stilling som adm. direktør, har Marc Jacobs hentet Givenchys nuværende adm. direktør Sebastian Suhl ind i varmen hos modehuset, skriver Womens Wear Daily.
Den kommende adm. direktør er efterhånden en ret skarp spiller på banen, der senest har været hos Givenchy og inden da 11 år hos Prada Group.
Sebastian Suhl kommer til at stå i spidsen på forskellige fronter og skal blandt andet være med til at styrke og udvikle brandets e-handel, den internationale platform og mærkets nye skokategori.
Sebastian Suhls afløser i Givenchy bliver Philippe Fortunato, der har valgt at opsige sin stilling hos Louis Vuitton.
Kilde: WWD.com