Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Navne

Companys-nøgleperson takker af efter tre årtier

Efter mere end 30 år siger Lykke Fenster Martinsen farvel til Companys-butikken på Strøget.
Efter mere end 30 år siger Lykke Fenster Martinsen farvel til Companys-butikken på Strøget.

Med udgangen af juni – og efter mere end  30 år i virksomheden – takker Lykke Fenster Martinsen fra Companys Original af. Dette sker i forbindelse med IC Companys’ salg af The Original Group til DK Company.

For mere end godt 30 år siden startede Lykke Fenster Martinsen med at drive den allerførste InWear/Matinique-butik i City Arkaden (det nuværende Galleri K i København).

“Lykke Fenster Martinsen drev InWear-Matinique med ildhu, opfindsomhed og professionalisme igennem flere år, indtil hun i september 1987 flyttede butikken ind i First Companys Store på Frederiksberggade. I de første år drev hun sin egen InWear-Matinique butik derinde, hvorefter hun nogle år senere overtog ansvaret for hele huset og etablerede et fantastisk multibrand hus under navnet Companys,” lyder det fra IC Companys i en meddelelse.

Øget konkurrence fra mange nye butikker i områder i den modsatte ende af Strøget, samt modgang i markedet kaldte dog på et nyt butikskoncept, forklares det i meddelelsen:

“I 2012 blev Companys på Strøget bygget om, og butikskonceptet blev redefineret og revitaliseret. Butikken genåbnede i marts 2012 under navnet Companys Original og fremstod dermed på ny som én af de stærkeste shopping destinationer i Københavns modebillede.”

Lykke Fenster Martinsen var under denne periode en vigtig spiller, bemærker IC Companys, da hun “var med til at skabe en international stemning og et ganske særligt sortiment af nogle af markedets bedste mærker.”

Lykke Fenster Martinsen siger:

”Efter mange fantastiske år på Frederiksberggade er det tid til at give bolden videre til mine dygtige kollegaer. For mig har det altid været vigtigt at give kunden en totaloplevelse, og derfor ligger det at drive retail i detaljen.”

Hun tilføjer:

”Jeg håber, Companys Original i fremtiden vil bygge videre på den tradition og dedikation, som teamet og jeg gennem årene har bygget op.”

Claus Gravesen, retail director, udtaler:

”Det er selvfølgelig altid med vemod man vinker farvel til en så dygtig profil som Lykke. Hun har været en uvurderlig styrke for Companys Original gennem årerne og vil blive savnet af kol- legaer såvel som ledelsen.”

Han tilføjer:

”Lykkes skarpe sans for mode og detaljer bliver ført videre af de dygtige kollegaer, som nu skal varetage hendes opgaver.”