Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

G-Star offentliggør deres leverandørkæde

Med offentliggørelsen af navne, adresser og fabriksinformation på G-Stars 27 fabrikker verden over, træder denim-brandet et skridt nærmere mod større transparens og en mere bæredygtig profil.
Med offentliggørelsen af navne, adresser og fabriksinformation på G-Stars 27 fabrikker verden over, træder denim-brandet et skridt nærmere mod større transparens og en mere bæredygtig profil.

Det er ikke mere end en uge siden Marks & Spencers udmelding om at de inden for et år ville offentliggøre deres leverandører. Nu følger det hollandske modebrand G-Star trop med deres interaktive ”Manufacturing Map”, som skal kortlægge brandets produktionslande, fabrikker og leverandøroplysninger. Det skriver G-Star i en pressemeddelelse.

Se hvor og hvem der laver dine jeans

En interessant informationsfeature i kortet er blandt andet, at brandets online shop og de enkelte produkter, brandet sælger, er linket til kortet. Hvis man fx er interesseret i at vide, hvor G-Stars Defend Loose-jeans er produceret, klikker man sig ind på knappen ”Produced by”, hvor man bliver dirigeret ind på det interaktive kort. Her får man listet små profiler med information om selve fabrikken, antallet af arbejdere og fordelingen af køn herimellem, hvilke produkter fabrikken producerer samt baggrundsinformation om fabrikken. Det kan fx være de certifikater, fabrikken har eller de projekter, der støttes af brandets GSRD-fond, der igennem uddannelse og iværksætteri skal hjælpe til at sikre gode forhold i de lande, hvor der produceres.

LÆS OGSÅ: Marks & Spencer vil offentliggøre deres leverandører

”Ved at offentliggøre navne og placeringer på vores leverandører tager G-Star det næste skridt mod gennemsigtighed. På den måde ønsker vi at fremhæve over for vores kunder, at alle vores produkter er fremstillet under høje sociale og miljømæssige standarder,” skriver denim-brandet på deres hjemmeside.

De 27 fabrikker og 32.145 arbejdere er fordelt på seks lande, der tæller Bangladesh, Marokko, Portugal, Vietnam, Indien og Kina.

Kortet kan ses lige her.