Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Udland

60 europæiske og amerikanske modeller arresteret i Kina

Fire modeller er fængslet og 60 i forvaring i Kina grundet illegalt arbejde, forlyder det.
Fire modeller er fængslet og 60 i forvaring i Kina grundet illegalt arbejde, forlyder det.

En kilde har til Fashionista.com afsløret, at politiet i Beijing har anholdt en række amerikanske og europæiske modeller efter at have forestået en falsk model-casting hos det kinesiske modelbureau M3 med det formål at finde modeller, der arbejder illegalt i landet på turistvisa.

60 modeller er på nuværende tidspunkt i politiets varetægt og forventes udvist af landet, mens fire modeller er fængslet. Der er endnu ikke fastlagt en dato for frigivelsen.

I Kina skal man være i besiddelse af et såkaldt ’underholdningsvisum’ for at arbejde som model. Dette visum kan være svært og langsommeligt at skaffe, og ifølge The Telegraph beder modelbureauerne derfor ofte modellerne om at arbejde ulovligt på turistvisum.