Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed, Indland, Udland

Triumph efterlyser realistiske modeller

Det tyske undertøjsmærke Triumph har søsat en stor kampagne, hvor modellerne skal vise alsidighed - ikke bare modelmål.
Det tyske undertøjsmærke Triumph har søsat en stor kampagne, hvor modellerne skal vise alsidighed - ikke bare modelmål.

FashionForum bringer i disse uger i samarbejde med KEA Design/Business en række artikler skrevet af studerende på forløbet KEA Communication Design. De studerende har arbejdet med journalistisk mode- og trendkommunikation, og opgaven bestod i at identificere og afdække en trend, som efterfølgende skulle foldes ud i en artikel målrettet FashionForum – her er resultatet. 

Af Janne Furbo

Det er onsdag eftermiddag, og vi befinder os i Kong Hans Salen i Magasin, Kongens Nytorv. Dagens casting for Triumphs Arty Sensation-ampagne er allerede skudt i gang. Fotografen er i fuld vigør og giver direktioner til modellen foran kameraet.

Man aner et hint af en rødmen i kinderne, og hendes brune øjne stråler om kap med projektørerne. Hendes læber er sart lyserøde, smilet er bredt og giver små rynker omkring øjne og mund.

Foran kameraet står Anita Roedahl, 52 år. Hun er stolt af sin krop og sit udseende. Hendes barm er fyldig, og kroppen er kurvet med hvepsetalje, som fortsætter ud i et par fyldige hofter og et par faste og muskuløse ben.

”Man må godt have lidt former,” siger Anita Roedahl.

Triumph Arty Sensation kampagne

Triumphs Arty Sensation-kampagne tager ifølge Jessica Simonsen, pr-manager for Triumph i region Nord Europa, udgangspunkt i deres shapewear båret af den almindelige kvinde med kurver.

”Vi har bevidst valgt alle ansøgere fra, som i forvejen arbejder som modeller,” forklarer hun og fortsætter:

“Triumph vil gerne vise alsidigheden blandt kvinder og deres former, størrelser og proportioner. Derfor er flere størrelser også repræsenteret.”

Der er i alt blevet castet 20 kvinder til Arty Sensation i Danmark, og fem bliver endeilgt udvalgt og får en plads i det store photoshoot i Paris. I Paris vil fem kvinder fra Danmark, fem kvinder fra Holland og 10 kvinder fra Frankrig blive fotograferet af den danske fotograf Marc Høm.

De bliver Triumphs ansigter udadtil og kommer således til at optræde i magasiner og på plakater rundt om i deres respektive hjemlande til efteråret.

International diversitet

Men det er ikke kun Triumph, som gør op med de tynde modeller, når vi snakker om form og størrelse. IMG Models er et verdensomspændende modelbureau, som gør brug af modeller i alle former, størrelser, aldre, racer og højder.

”Vi vil være et modelbureau hvor alder, race og vægt ikke spiller nogen rolle,” siger Ivan Bart, senior vice president for IMG Models til stylehasnosize.com.

Det amerikanske mærke American Eagle har også gjort det lidt anderledes. De har valgt med deres nye Aerie Real kampagne fra januar 2014 ikke at retouchere modellerne i kampagnebillederne.

Formålet er ifølge Aerie-pasformskonsulent Jenny Altman at hjælpe de yngre kunder med at omfavne deres egen skønhed, frem for at stræbe efter det umulige ideal. Det sagde hun tidligere på året i ABC-programmet Good Morning America.

Herhjemme er Gitte Rasmussen, en anden af de 20 udvalgte danske kvinder udvalgt i Triumphs kampagne, enig i:

“Det er fantastisk at der bliver skabt opmærksomhed på naturlige kvinder. Det er et bedre forbillede for dagens unge mennesker.”