Ny best.formand i Dansk Mode & Textil
Bestyrelsen i Dansk Mode & Textil har udpeget adm. direktør i Fibertex Nonwowens, Jørgen Bech Madsen til ny bestyrelsesformand.På et bestyrelsesmøde den 22. november udnævnte en enig bestyrelse den 48-årige Jørgen Bech Madsen som ny formand. Han overtager hvervet, som har været ledigt efter den hidtidige formand, Poul Sønderbæk fra Martin Pedersen Strømpefabrik udtrådte af bestyrelsen tidligere i år. Det skriver Dansk Mode & Textil i en pressemeddelelse.
”Jeg glæder mig til at være med til at fortsætte den udvikling, som allerede er i gang i Dansk Mode & Textil. Det er en moderne branche- og arbejdsgiverorganisation, som har en stærk position i både mode- og tekstilbranchen. Den position skal vi fastholde og udbygge, således at vi også i fremtiden kan styrke og udvikle branchen,” siger Jørgen Bech Madsen.
Erfaring fra branchen
DM&T’s nye bestyrelsesformand kender tekstilbranchen igennem sit arbejde i Fibertex Nonwovens, og har samtidig bestyrelseserfaring fra sine bestyrelsesposter i Thygesen & Birk Fabrics samt Skamol.
Jørgen Bech Madsen er uddannet kemiingeniør med speciale i tekstil fra Esbjerg Universitet. Hans karriere har i en årrække været koncentreret omkring tekstilbranchen, hvor han siden 2008 har stået i spidsen for Fibertex Nonwovens, som er den ene af Schouws to Fibertex-divisioner. Det skete efter en omstrukturering af selskabet. Før det havde Jørgen Bech Madsen titel af divisionsdirektør i Technical Division, Fibertex.
LÆS OGSÅ: ”DM&T har valgt ny bestyrelse”
Jørgen Bech Madsen indtrådte i Dansk Mode & Textils bestyrelse i 2013.
Bestyrelsen (foruden Jørgen Bech Madsen):
Michael Alstrup, adm. direktør, JBS
Anders Hedegaard Petersen, direktør, Gabriel
Charlotte Sparre, direktør, Charlotte Sparre
Jacob Stubkjær Klausen, direktør, Spectre
John Vestergaard Jensen, økonomidirektør, Egetæpper
Jan Jakobsen, managing director, A-Tex
Kommitterede bestyrelsesmedlemmer:
Jens Poulsen, direktør, DK Company og Peter Mazur, adm. direktør, CNS Group.
Kilde: DM&T