Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed

Minister: Bangladesh var på vej mod bunden

Udviklingsminister Christian Friis Bach (Rad.) peger på, at priskonkurrencen i Bangladesh var godt på vej til at drive landet ud over afgrunden.
Udviklingsminister Christian Friis Bach (Rad.) peger på, at priskonkurrencen i Bangladesh var godt på vej til at drive landet ud over afgrunden.

Det er et halvt år siden fabrikskomplekset Rana Plaza styrtede sammen og kostede over 1.100 mennesker livet. FashionForum forsøger i en række artikler at samle op på de mange initiativer, der er sat i gang.

Her giver udviklingsminister Christian Friis Bach (Rad.), sit syn på den danske indsats for at skabe en sikrere tøjproduktion i Bangladesh.

Siden Rana Plaza-ulykken er der både herhjemme og internationalt sat en lang række initiativer i gang, der skal forbedre sikkerhedsforholdene på Bangladeshs tøjfabrikker. Hvordan er sikkerheds-situationen, set fra din stol, for de ansatte i Bangladeshs tøjindustri her et halvt år efter Rana Plaza-ulykken?

”Jeg håber og tror på, at sikkerhedssituationen er blevet bedre mange steder. Både når det gælder brand, bygninger og evakuering er situationen blevet styrket gennem en række tiltag, og det er der behov for, som vi så med Rana Plaza-ulykken. Vi har både det danske partnerskab, den internationale Accord under ILO og EU’s Sustainability Compact (fællesinitiativ mellem EU, ILO og Bangladeshs regering, red.).

Arbejdet med tilsyn af fabrikkerne er blevet intensiveret, og der er bestemt skabt konkrete forbedringer på en række fabrikker allerede. Vi ved, at danske virksomheder har foretaget en række konkrete forbedringer, og de omkring 2.000 fabrikker, som er dækket af Accorden skal efter planen alle sammen være gennemgået inden april (2014, red.). De andre fabrikker skal vi også have fat på, men det er klart, at det overordnet set kommer til at tage flere år at skabe sikkerhed for tekstilarbejderne i Bangladesh.”

Hvordan har I fra politisk side konkret arbejdet for at forbedre forholdene i Bangladeshs tøj- og tekstilindustri siden Rana Plaza-ulykken?

”Vi har etableret det danske partnerskab og lanceret en CSR-pulje (på i alt 40 mio. kr. i 2013, red.), og jeg har selv været i Bangladesh og lagt pres på deres regering for at hæve lønnen og styrke arbejdsforholdene. Lige nu er der forhandlinger om at hæve mindstelønnen i Bangladesh med intet mindre end 67 pct., så vores politiske pres har også ført til forbedringer, og det var der brug for – Bangladesh var i gang med at konkurrere sig mod bunden, og det var Rana Plaza et bevis på.”

Hvad er der konkret sket i regi af den danske partnerskabsaftale, hvis vi ser bort fra, at seks danske virksomheder er trådt ind i den internationale Accord?

”De 35 partnere har sat sig rundt om et bord og set på, hvordan man kan styrke indsatsen. En række virksomheder har gennemført en række konkrete initiativer – de har blandt andet gennemført træning og inspektioner på fabrikker, så partnerskabet er i gang. Det vil vi gerne støtte via CSR-puljen, som endnu ikke er endeligt udmøntet, men som forhåbentlig kommer i løbet af denne uge (svarene på ansøgningerne til CSR-puljen er blevet udskudt, red.). Vi har også støttet 3Fs arbejde via en rammebevilling, så de kan forbedre forholdene for tekstilarbejderne i Bangladesh.”

DIEH er tovholder for den danske partnerskabsaftale, men her efter seks måneder har de endnu ikke fået offentlige midler til opgaven (de afventer en ansøgning fra CSR-puljen under Danida). Hvorfor har I fra politisk side endnu ikke afsat midler til at etablere et egentligt sekretariat for den danske partnerskabsaftale?

”Det gjorde vi ikke, fordi vi gerne ville vurdere alle ansøgningerne på lige fod. Jeg har et grundprincip om, at vi skal have en gennemsigtig ansøgningsproces. Jeg vil ikke politisk beslutte hvilke initiativer, der for alvor kan levere. Derfor har vi gjort det, ligesom vi gør det ved alle ansøgningsrunder – vi har foretaget en udvælgelse, der sikrer, at de mest slagkraftige initiativer bliver valgt. Vi må bedømme alle ud fra, hvem der kan levere på den lange bane i stedet for, at jeg bare deler penge ud.

Vi har ageret så hurtigt, som overhovedet muligt, og vi er tæt på at kunne melde ud, hvordan puljen skal fordeles. Jeg håber, at DIEH er med blandt dem, der kan løfte opgaven, men det er ikke en gavebod vi driver.”

Da I indgik den danske partnerskabsaftale i midten af maj måned udtalte du blandt andet: ”Nu forpligter vi hinanden på at skabe forbedringer, og det skal vi måles på i de kommende år.” Hvordan kan vi konkret måle jer på, om den danske partnerskabsaftale medfører reelle fremskridt?

”Vi har lovet hinanden at mødes med regelmæssige mellemrum – næste gang bliver senere på efteråret og så igen til foråret, hvor vi vil vurdere, hvor langt vi er nået. Det bliver i sidste ende partnerskabet selv, der skal vurdere og evaluere, hvordan det går.”

Men der er jo ingen konkrete mål i partnerskabsaftalen, som man direkte kan måle på?

”Det synes jeg, der er. Vi havde en række fokuspunkter i partnerskabsaftalen, og der påhviler både os (regeringen, red.), virksomhederne og fagforeningerne et ansvar for at leve op til målsætningerne. Derfor har vi også en mødekadence, der gør, at vi mødes cirka hvert halve år for at evaluere initiativerne og arbejdet. Vi skal løfte samfundsansvaret, og vi vil løfte det sammen.”