Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Nordisk mad møder nordisk mode i Shanghai

Den årlige nordiske designuge i Shanghai startede lørdag med et fusionsarrangement, der parrede nordisk mode og nordisk mad.
Den årlige nordiske designuge i Shanghai startede lørdag med et fusionsarrangement, der parrede nordisk mode og nordisk mad.

Lørdag lød startskuddet for Nordic Design and Innovation Week i Shanghai. Den kinesiske designuge blev åbnet med et stort arrangement med fokus på nordisk mad og nordisk mode – Fooshion.

Her havde det danske tøjmærke Soulland og det københavnske madkollektiv I’m A Kombo i fællesskab designet en unik femretters middag med nordisk inspiration, som de inviterede gæster lørdag fik serveret, mens de kunne nyde synet af en række herremodeller iklædt tøj fra det københavnerbaserede modemærke. Det skriver Danish Fashion Institute i en pressemeddelelse.

Parringen af mode og mad er ikke tilfældig. Den innovative nordiske madkultur såvel som den indflydelsesrige nordiske herretøjsmode har haft markant fremgang i løbet af det seneste årti, forklarer adm. direktør i Soulland Jacob Kampp Berliner.

“Samarbejdet med I’m A Kombo er stærkt, fordi vi har fælles værdier: Vi ønsker begge at flytte grænser og rykke ved dagsordenen i vores respektive brancher. Nogle vil måske sige, at vi elsker at bryde med traditionelle mønstre, og det kan man roligt sige bliver tydeligt ved middagen.”

Fooshion er skabt i samarbejde mellem Ny Nordisk Mat, Danish Fashion Institute under Nordic Fashion Association og Norwegian Seafood Council, sammen med de nordiske generalkonsulater i Shanghai, der organiserer Nordic Design and Innovation Week i den kinesiske storby.

Og menueb skal I ikke snydes for:

• Crispy bread on coat hanger with smoked cheese and aromatic herbs

• Nøgne Ø with savory müsli in Cool Wool Bowl

• Norwegian seafood ‘tutti frutti’, local Chinese greens and dehydrated roots

• Build a cake. Sponge cake base with lots of fun

• Fortune cookie and a napkin