NGO: Den danske modebranche missede chancen for at gå forrest

Clean Clothes Campaigns danske talsmand finder det problematisk, at de danske modevirksomheder tøvede så længe med at tilslutte sig den fælles, internationale sikkerhedsaftale efter ulykken i Bangladesh.
28.10.2013 ∙ af Hans Gottlieb
Foto: Klaus Melvin fra Clean Clothes Campaign

Det er et halvt år siden Rana Plaza-komplekset styrtede sammen og kostede over 1.100 mennesker livet. FashionForum forsøger i en række artikler at samle op på de mange initiativer, der er sat i gang. Her giver NGO’en Clean Clothes Campaigns danske talsmand sit syn på arbejdet med at skabe en mere sikker tøjproduktion i Bangladesh.

Hvordan har den danske indsats fra tøjbranchen og det politiske system i dine øjne været i forhold til at forbedre sikkerhedsforholdene i den bangladeshiske tekstilindustri siden Rana Plaza-ulykken?

”Regeringen har taget initiativ til en aftale med den danske tøjbranche, og i den har man promoveret den internationale Accord (Accord on Fire and Building Safety in Bangladesh, red.). De har udnyttet momentet, og jeg synes, at ministeriet har været proaktive og tænkt langsigtet – det har været meget positivt.

I forhold til branchen, så er der en række brands, der har underskrevet Accorden og det er rigtig godt. Men de skrev først under som nummer nogle-og-50, og der kunne jeg have ønsket, at man havde underskrevet tidligere og været proaktive – også selv om der var uklarheder om aftalen. Hvis alle havde været afventende ligesom de danske brands, så var den måske slet ikke blevet til noget.

LÆS OGSÅ: ”DM&T: ”Naivt at tro, at vi kan ændre det hele””

Modebranchen har i sidste ende været med på det meste, men man har ikke gjort noget særligt og gået forrest. Her i kongeriget er vi glade for at snakke om, hvor bæredygtige vi er, og her var muligheden for at gøre noget ved snakken og vise det. Den chance, synes jeg ikke, man har grebet – det var en mulighed, man gik glip af.”

Hvordan har den danske partnerskabsaftale og den internationale Accord i din optik fungeret indtil videre?

”Det er endnu svært at sige med partnerskabsaftalen – den har bidraget til, at disse virksomheder har meldt sig ind i Accorden, men resten skal vise sig på sigt.

Med hensyn til Accorden, så har den været en overvældende succes indtil videre. Den dækker over 2 mio. arbejdere, og den har potentialet til at blive virkelig omfattende. Implementeringsfasen er gået rigtig godt trods den skepsis, der var. Men nu skal den også vise på sigt, at der sker færre ulykker.

LÆS OGSÅ: ”Seks danske virksomheder underskriver Bangladesh-aftale”

Man skal dog stadig have respekt for, hvor stor opgaven i Bangladesh er. Der er et væld af problemer i landet – korruption er enormt udbredt og regeringen har ikke formået at spille en proaktiv rolle. Desuden er sikkerhed også kulturelt betinget, og der er ikke tradition for et fokus på det område, så der er ingen tvivl om, at det bliver svært.

Endelig er der en underliggende vrede i landet over, at tingene ikke fungerer. Der er en mangel på overholdelse af basale rettigheder og det gør det svært også for danske brands.

Rana Plaza er blevet symbolet på alt det, der er galt, men på sin vis er problemerne ikke nye. Katastrofen har bare været så voldsom, at man nu har en anledning til at gøre noget.”

Hvad står øverst på jeres liste over, hvad der bør gøres for at forbedre forholdene på Bangladeshs tøjfabrikker fremadrettet?

”Accorden skulle gerne løse brand- og bygningssikkerheden, men undertrykkelsen af fagforeningerne er et underliggende problem, der gør der svært at forbedre forholdene generelt.

Overordnet koster det en krone i timen at få syet tøj i Bangladesh. Hvis arbejderne fik det dobbelte, ville det ikke koste ret meget ekstra her i landet, men det ville forbedre deres liv dramatisk.

Når branchen har et så overvældende fokus på pris, og man uden videre kan flytte produktionen hen, hvor det er billigst, så har det konsekvenser for miljø, sikkerhed, ordentlig løn, osv. Der er et indbygget problem med den leverandørkæde, og det er svært at sætte sig ud over – også for virksomhederne. Man må finde en måde at sende flere penge ned til dem, der syer tøjet – for de får alt for lidt af prisen, som tøjet bliver solgt for.

Modevirksomhederne befinder sig i den virkelighed, de selv har skabt med hensyn til leverandørkæden, og derfor må de også være med til at se på, hvordan man kan rette op på det.”

Siden Rana Plaza-ulykken har der fra både politikere, fagbevægelsen, industrien og NGO’erne naturligt nok været fokus på forholdene i Bangladesh, mens man til gengæld ikke har hørt meget om forholdene i andre produktionslande, som fx: Pakistan, Indien og Cambodja. Risikerer vi ikke at glemme de andre produktionslande og dermed overse potentielle ulykker?

”Det er en fare, at man glemmer, hvordan forholdene er andre steder som fx i Cambodja og i Pakistan, hvor der var en kæmpe fabriksbrand i januar.

Clean Clothes Campaign har 200-300 samarbejdspartnere, så vi er bekendt med problemer andre steder, og det virker umiddelbart åbenlyst, at Accorden kan udbredes, så man laver tilsvarende aftaler i andre lande – spørgsmålet er, om man kan få virksomhederne med på det.

De har haft svært ved at sige nej til Accorden efter Rana Plaza, også på grund af risikoen for dårlig presseomtale, men det skal vise sig på sigt, om de er villige til at indgå andre aftaler. Der er måske en lille trend med åbne leverandørlister, som vi har set det fra fx H&M og gennem Accorden.”