Louis Vuitton er verdens mest værdifulde modebrand
Apple og Google topper, men modebranchen er også repræsenteret på top-100-listen over verdens mest værdifulde brands.Med en anslået brandværdi på knap 25 mia. dollars (138 mia. kr.) er Louis Vuitton igen i år verdens mest værdifulde varemærke inden for modesektoren.
Det er konsulenthuset Interbrand, der siden 2000 har udgivet deres årlige top-100 værdi-rangering af verdens største brands. Coca-Cola har indtaget førstepladsen alle år, men må nu se sig overhalet af både Apple og Google.
Louis Vuitton indtager listens 17. plads og er dermed det højest rangerede modebrand, hvis man ser bort fra Disney, som ligger nr. 14, og har en ikke ubetydelig tøjproduktion.
Udover Louis Vuitton er de øvrige modebrands i top-50: H&M (nr. 21), Nike (nr. 24), Zara (nr. 36) og Gucci (nr. 38).
Af øvrige modebrands på top-100 kan blandt andre nævnes Burberry, Prada og Ralph Lauren.
Se hele top-100 her.