Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Navne

Euroman får ny chefredaktør

Kasper Steenbach har sagt sin stilling på Politiken op, for at vende tilbage til Euroman - nu som chefredaktør.
Kasper Steenbach har sagt sin stilling på Politiken op, for at vende tilbage til Euroman - nu som chefredaktør.

Siden 2007 har Kasper Steenbach været at finde på Politiken, hvor han blandt andet var redaktør for sektionerne Ibyen, Rejser, kultursektionens daglige leder og senest avisens weekendkultursektioner. Nu er det snart slut, når han 1. januar 2014 bliver chefredaktør for herremode- og livsstilsmagasinet Euroman.

Kasper Steenbach har også tidligere været en del af redaktionen på Euroman. Før sin tid på Politiken var han freelancer for herremagasinet og blev senere en fast del af redaktionen – de sidste to år af ansættelsen som redaktionschef, skriver Euroman på deres hjemmeside.

“Det var nok det eneste job i Danmark, der kunne lokke mig væk fra Politikens kulturredaktion,” siger Kasper Steenbach om jobskiftet og fortsætter:

“Euroman har et stort talent og et højt ambitionsniveau i alle led af produktionen, når det kommer til folde den gode historie ud. Det glæder jeg mig til at blive en del af igen – og ikke mindst til at udvikle yderligere.”