Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Økonomi, Udland

H&Ms ni måneders regnskab viser fremgang

Omsætningen er steget med otte pct., fire nye markeder er føjet til, og så har modegiganten åbnet 215 nye butikker i løbet af de seneste ni måneder.
Omsætningen er steget med otte pct., fire nye markeder er føjet til, og så har modegiganten åbnet 215 nye butikker i løbet af de seneste ni måneder.

I de første ni måneder af H&Ms regnskabsår, som begyndte 1. december 2012, er omsætningen steget med otte pct. sammenlignet med samme periode i fjor. Omsætningen for de seneste ni måneder endte således på 92,1 mia. svenske kr. mod 88,3 mia. svenske kr. i samme periode sidste år.

Det er dog specielt regnskabet for det seneste kvartal, der trækker op og giver anledning til smil i H&M-lejren.

”Salget i tredje kvartal har været godt med en stigning på 12 pct. Salgsudviklingen har været særligt stærk i Asien med lande som Kina og Japan, men også på en række europæiske markeder, så som Tyskland, Frankrig, Italien, Danmark, Polen og Rusland,” siger CEO i H&M Karl-Johan Persson i en regnskabsmeddelelse.

LÆS OGSÅ: ”H&M’s salg stiger i tredje kvartal”

Direktøren gør desuden status over virksomhedens heftige udvikling henover de seneste år, hvilket blandt andet kan ses på antallet af butiksåbninger.

”Det er ikke så længe siden, vi åbnede butik nummer 2.000 i 2010 og nu i september – blot tre år senere – har vi åbnet vores butik nummer 3.000 i Chengdu i Kina,” siger Karl-Johan Persson, og påpeger, at alene i år har H&M åbnet 215 nye butikker og startet op på de fire nye markeder; Chile, Litauen, Serbien og Estland.