Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Økonomi

Esprit tidobler tabet

Selvom Esprit oplever en nedgang i årets salg på 14. pct., er koncerndirektøren fortrøstningsfuld og blandt andet klar med en omstrukturering af forretningsmodellen.
Selvom Esprit oplever en nedgang i årets salg på 14. pct., er koncerndirektøren fortrøstningsfuld og blandt andet klar med en omstrukturering af forretningsmodellen.

Selskabet annoncerede i tirsdags, at underskuddet for regnskabsåret, der sluttede i juni udgør 487,29 mio. dollar, svarende til 2,7 mia. kr., sammenlignet med året tidligere, hvor underskuddet udgjorde 47,18 mio. dollar, hvilket svarer til godt 264 mio. kr. Det skriver Womens Wear Daily.

Salget faldt 14,1 pct. til 3,34 mia. dollar, hvilket er ca. 18 mia. kr., og forklares, ifølge Womens Wear Daily, med en svag præstation i detailleddet og frasalget af mærkets nordamerikanske operationer.

Stabiliserer salget 

Ifølge koncernchef Jose Manuel Martinez Gutierrez vil selskabet i løbet af de næste seks til tolv måneder forsøge at stabilisere salget, og forventer som følger et lille fald i selskabets bruttoindtjening i det kommende år på grund af en reduktion i antallet af butikker, og siger samtidig, at selskabet vil være rentabelt allerede næste år på grund af nedskæringerne.

Direktøren fokuserer allerede nu på at reducere afkastningsgraden med 50 pct. moderere investeringer, reducere lageromkostninger med 10 pct. og reducere leveringstiden fra de nuværende ni måneder til tre måneder.

Ændrer forretningsmodel

Sidstnævnte vurderer direktøren som værende den største udfordring, fordi det indebærer en ændring af hele virksomhedens forretningsmodel.

“Det her kommer til at påvirke vores engroshandel. Det ændrer den måde, de [kunderne] køber ind hos os, og den måde vi præsenterer vores kollektioner til dem på. Vi er nødt til at gøre det meget nøje,” siger Jose Manuel Martinez Gutierrez, der anslår at overgangen vil tage mindst et år eller halvandet.

Men når det så er gjort, håber direktøren, at virksomheden vil have fundet den helt rigtige forretningsmodel til nutidens forbruger:

”Forbrugerne i dag forventer at få, hvad de ønsker, så hurtigt som muligt, og hvis du ikke gør det, de vil have, er der en anden, der tager over.”

Kilde: Womens Wear Daily