Hver femte danske modevirksomhed er klemt på kreditten og kan ikke hente finansiering i banken. Det viser en ny undersøgelse foretaget af FashionForum og Wear, sekretariatet for den danske modebranche under Dansk Erhverv.
Og det har grelle konsekvenser, for uden økonomisk rygdækning er det svært at ekspandere biksen, tyder undersøgelsen på:
”Knap 20 pct. af de modevirksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, har måtte sige nej til ordrer som følge af manglende finansiering,” forklarer Torben Hoffmann Rosenstock, der er sekretariatschef i Wear.
Han kalder bankernes tilbageholdenhed problematisk, samtidig med at han understreger, at bankerne naturligvis ikke skal låne ud med lukkede øjne:
”Selvfølgelig kan bankerne ikke ukritisk låne ud til højre og venstre, men det bør alligevel overvejes, om udlånspolitikken er for restriktiv, når så mange brands bliver vist døren,” lyder det fra Wears sekretariatschef.
Torben E. Hoffmann Rosenstock mener, at bankerne tilbageholdenhed blandt andet kan hænge sammen med, at der går lang tid fra ordreoptagelse til fakturering i modebranchen.
”Der går der jo i reglen et godt stykke tid, fra modevirksomheden modtager en ordre, til pengene falder. Kigger vi på de ordrer, der lukkes i forbindelse med den igangværende modeuge, så er det jo typisk først i januar eller februar 2014, virksomhederne fakturerer deres kunder, og i mellemtiden skal der betales lønninger og produktionsomkostninger til leverandørerne, og det kan godt være en show-stopper.”
Og selvom det ikke er bankernes problem, at der mangler reserver til produktion og ekspansion på bunden af klædeskabet hos hver femte modevirksomhed, mener Torben E. Hoffmann Rosenstock alligevel, at vi har et fælles ansvar for at skabe vækst herhjemme.
”Det handler jo i bund og grund om at vækste og skabe arbejdspladser, og hvis danske erhvervsvirksomheder ikke kan hente finansiering, er det i sidste ende et problem for os alle sammen.”
Af de af virksomhederne, der forgæves har søgt om kredit i enten bank eller hos investor, har det for mere end halvdelens vedkommende betydet, at de ikke har kunnet imødekomme den efterspørgsel, der reelt har været fra potentielle kunder. Godt en tredjedel har sagt nej til ordrer som følger af kreditklemmen og 75 pct. har ikke kunnet satse på nye markeder, og samme antal har ej heller kunnet øge aktiviteten på eksisterende markeder.
Omvendt siger godt halvdelen af de virksomheder, der rent faktisk har opnået kredit, at netop den økonomiske saltvandsindsprøjtning har været afgørende for, hvorvidt de har kunnet ekspandere på nye markeder.
”Det er problematisk, hvis det betyder, at virksomhederne må vælge markeder fra eller sige nej til ordrer, fordi der er mangel på finansiering,” siger sekretariatschefen.
Undersøgelsen fra FashionForum og Wear viser, at enkelte modevirksomheder har givet klækkelige rabatter på en bestilling mod at få betalingen på forhånd – og altså ikke når varerne leveres, typisk godt et halvt år efter ordren er lagt.
Så der er andre muligheder end at gå til bankerne for at få styr på likviderne ude i virksomhederne – også uden at skulle sælge sine varer billigere.
Eksempelvis har flere danske modevirksomheder valgt at slå sig sammen med en privat investor, eller de har ladet sig opkøbe.
”Det kan være en stor fordel at teame up med en privat investor, hvis kemien passer og der samtidig kan tilføres nogle kompetencer, der kan være med til at professionalisere driften af virksomheden,” siger sekretariatschefen og fortsætter:
”Det, der måske kan afholde nogle brands fra denne fremgangsmåde, er, at det i reglen koster ”mere” end bare renter. Typisk følger der en bestemmende plads i bestyrelsen eller en overdragelse af majoritet af ejerandelen til investoren med, og det kan være problematisk, hvis man ikke vil det samme. Det er en balancegang,” slutter han.
