Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Navne

Det nye kuld: Katja Brüchle Knudsen

Future of Fashion: Mød de dimitterende designere fra Kunstakademiets Designskole, Designskolen Kolding og TEKO på FashionForum i hele juli. Og se videoerne fra showet.
Future of Fashion: Mød de dimitterende designere fra Kunstakademiets Designskole, Designskolen Kolding og TEKO på FashionForum i hele juli. Og se videoerne fra showet.

Gymnasiets studievejleder mente i sin tid, at en studiefremtid på en designuddannelse var en rigtigt dårlig ide. Denne udmelding gjorde Katja endnu mere tændt på ideen om at blive designer, og hun stilede efter en uddannelse på Designskolen Kolding.

Med Rusland som fødeland og en barndom uden mange legemuligheder, fandt Katja underholdning i håndarbejdet. Det var i barndommen, hun grundlagde sin glæde ved det gode håndværk, og netop dette håndværk har hun haft gode muligheder for at udvikle, da hun tidligere har samarbejdet med en italiensk læderhåndværker.

”Min æstetik er inspireret af autentiske og rå detaljer i hverdagen, som jeg udvikler og polerer til delikate, spændende og lækre tasker”.

LÆS OGSÅ: Det nye kuld: Ditte Lerche

Ved at gøre brug af gode kvaliteter og lækre tekstiler i sin taskekollektion, skaber Katja et look, som henvender sig til den kvalitetsbevidste bruger og gør tasken til mere end blot brugskunst.

I produktionsprocessen, fra tegnestreg til sidste sting, har Katja hele tiden øje for forbrugeren, hun er fokuseret på at skabe en atmosfære, som kunden kan relatere til og bevæge sig i.

”Det er vigtigt for mig at producere og opnå højkvalitetstasker gennem godt håndværk, kvalitetsmaterialer og funktionalitet”.

Selvom Katjas håndværk bunder i solide traditioner og velkendte sy-teknikker, er hun stadig nysgerrig på at være innovativ på netop sy-håndværksområdet. Hun ønsker at udforske fremtidens muligheder for, hvad der kan lade sig gøre indenfor hendes gren af modebranchen, og Katjas ambitionsniveau tegner et billede af en meget dygtig håndværker med æstetisk sans og indsigt i at
forstå kundens behov.

Kontakt Katja Brüchle Knudsen her:
design@katjaknudsen.dk