Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Navne

Det nye kuld: Anne Woidemann Christensen

Future of Fashion: Mød de dimitterende designere fra Kunstakademiets Designskole, Designskolen Kolding og TEKO på FashionForum i hele juli. Og se videoerne fra showet.
Future of Fashion: Mød de dimitterende designere fra Kunstakademiets Designskole, Designskolen Kolding og TEKO på FashionForum i hele juli. Og se videoerne fra showet.

En studievejleder sagde engang til Anne, at hvis man ønskede at bruge sine hænder, kunne man blive jord- og betonarbejder. Selvom der ikke er udpræget fokus på kreative uddannelser hvor Anne kommer fra i Vestjylland, har hun alligevel altid haft lysten og evnen til at kommunikere sine tanker og opfattelser kreativt og visuelt.

Det har været en målrettet og ambitiøs arbejdsgang Anne har lagt for dagen på Designskolen Kolding, det ses tydeligt i hendes kollektion. Selvet er et gennemgående tema i hendes kollektion, hvor portrættering og selviscenesættelse er inspireret af en udstilling på Louisiana Kunstmuseum. Desforuden bruger hun basale inspirationskilder, som hun sammenfatter, tolker og gør til hendes egne.

”Jeg vælger et emne hvorefter jeg tager ud og tager billeder af både mennesker, kulturer, overflader, teksturer, farver og sammensætter det til mit eget visuelle inspirationsmateriale”.

LÆS OGSÅ: Det nye kuld: Alexander Katchen Sehested

Tekstilet er altafgørende når Anne Woidemann Christensen designer sine unikaer. Hun ynder ligeledes at fortælle historier gennem tøjet, hvor hun vægter at vække følelser hos brugeren. Brugeren skal desuden kunne mærke eksklusiviteten i tøjet, samtidig skal tøjet fremme en nysgerrighed ved andet end bare snittet og skæringen.

”Mit mål med mit design er at fortælle en historie og vække nysgerrighed omkring ikke bare formen på tøj men også tekstilet som tøjet er lavet af”.

Annes affektion for tekstiler og forkærlighed for materialekombinationer, er udgangspunkt for, hvad hun ønsker at beskæftige sig med fremadrettet. Ved at kunne udfolde sig kreativt, med tanke på tekstile innovationsmuligheder, overflader, strukturer og med en dybdeundersøgende tilgang til design.

Anne Woidemann skaber subtile angrebsvinkler på et smukt udtryk og et design der kan mere end bare at være godt skåret.

Dimittendshow 2013: Anne Woidemann Christensen from DK:

Kontakt Anne Woidemann Christensen her:
anne.woidemann@gmail.com