Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Økonomi, Udland

Ny aftale fører til flere kinesiske turister i København

Ny turismeaftale skal føre til flere kinesiske investeringer i turismesektoren i hovedstadsområdet. Specielt butikkerne nyder godt af det stigende kinesiske besøgstal.
Ny turismeaftale skal føre til flere kinesiske investeringer i turismesektoren i hovedstadsområdet. Specielt butikkerne nyder godt af det stigende kinesiske besøgstal.

København skal have besøg af endnu flere kinesere i fremtiden. Sådan er forventningerne til en ny søsterbys-aftale indgået af Københavns overborgmester Frank Jensen (Soc.) og Beijings viceborgmester. Det skriver Business.dk.

”Med aftalen om turismesamarbejde med Beijing åbner vi for, at endnu flere kinesiske turister lægger vejen forbi København. Vi er i forvejen den by i Skandinavien, der modtager flest kinesiske turister,” siger Frank Jensen Business.dk og fastslår:

”Det er en position, vi skal udnytte og udbygge, for de pengestærke kinesiske turister skaber omsætning og dermed også arbejdspladser til københavnerne.”

I 2012 gæstede i alt 104.000 kinesiske turister København og i der har i dette års første kvartal været en stigning på 59 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.

LÆS OGSÅ: Magasin: Kineserne har førsteprioritet

De kinesiske turister alene stod for 51 pct. af alt tax free-salg i danske butikker i 2012 på trods af, at de fortsat udgør en mindre andel af de internationale turister. Det er derudover blevet beregnet, at de kinesiske turister i alt brugte 183 mio. kr. i København sidste år.

Kilde: Business.dk