Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Gebyr for betaling med kort - her er reglerne

Må du tage et højere gebyr for betaling med Dankort, end du selv som butiksejer betaler? Læs med her og få svaret.
Må du tage et højere gebyr for betaling med Dankort, end du selv som butiksejer betaler? Læs med her og få svaret.

<img class="size-full wp-image-16139 alignleft" alt="OSXDaily 2013-06-11 kl. 11.45.05″ src=”https://fashionforum.dk/wp-content/uploads/2013/06/OSXDaily-2013-06-11-kl.-11.45.05.jpg” width=”67″ height=”78″ />Maqs Law Firm blogger på FashionForum med fokus på mode og jura. Blogindlæggene er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens holdninger. Læs mere om Maqs Law Firm – og følg også advokaterne på deres egen blog: FashionLaw.dk.


Som webbutik skal man betale et gebyr, hver eneste gang en kunde bruger kreditkort til at købe varer med. Men må man tørre gebyret af på kunderne – og hvordan? Advokathuset Maqz fortæller her, hvad du som forretningsdrivende – både online og offline – egentlig må opkræve af gebyrer.

Gebyrer på betalingskort er reguleret i lov om betalingstjenester – du må altså ikke opkræve hvad der passer dig. Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der administrerer bestemmelserne og griber ind, hvis forretninger eller indløsere, som fx danske Nets eller internationale Teller, opkræver for høje gebyrer. Det skete for nyligt, hvor Nets blev dømt til at sænke deres Dankort-gebyrer med godt en tredjedel ved handel online.

Der er nemlig forskel på, hvor meget man må – og om man overhovedet må – opkræve gebyr i henholdsvis en fysisk butik og på nettet – her er tommelfingerreglerne:

Fysisk butik

Forretninger i detailhandlen må ikke opkræve gebyrer, når kunder betaler med et Dankort i butikken. Det samme gælder alle andre debetkort som f.eks. fx MasterCard Direct eller Visa Electron.

Forretningerne må derimod gerne opkræve gebyr, når kunden betaler med et internationalt kreditkort (fx MasterCard Basis). Dog må der ikke opkræves et højere gebyr, end det forretningen selv betaler til sin indløser. Det vil sige, at opkræves forretningen 1,70 kr. pr. korttransaktion af sin indløser, må forretningen højst opkræve 1,70 kr. hos sin kunde.

Webshop

Forretninger der sælger via internettet må gerne opkræve gebyrer hos sine kunder. Forretningerne skal dog, inden betalingen gennemføres, oplyse om hvilke gebyrer, der opkræves og størrelsen heraf. Herudover må forretningerne ikke opkræve et gebyr, der er højere end det gebyr, de selv betaler til indløseren.

I en sag, der for nyligt tiltrak sig mediernes opmærksomhed, blev fastfoodportalen Just-Eat.dk anklager for at kræve for høje gebyrer af kunderne. Just-Eat tog nemlig ifølge medierne gebyrer af sine kunder, som var højere end det gebyr, som de selv blev opkrævet af indløseren. Just-Eat forklarede sig med, at gebyrerne blot dækkede deres omkostninger.

Dette er dog ikke i overensstemmelse med lov om betalingstjenester, hvis det opkrævede gebyr er højere end det gebyr, som Just-Eat selv blev opkrævet af sin indløser.

I er derfor forpligtede til at sikre jer, at de gebyrer, som I opkræver jeres kunder, ikke overstiger det, som I selv betaler.

Nedsatte gebyrer

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i en ny afgørelse slået fast, at Nets skal nedsætte gebyret for dankortbetalinger på nettet med 70 øre fra 1,90 kroner til 1,20 kroner. Gebyret skal senest være nedsat den 1. juli 2013.

Afgørelsen har direkte betydning for detailhandlen som opkræves gebyrer af Nets, men også for forbrugerne, idet detailhandlen ikke må opkræve højere gebyrer ens de selv opkræves.

Så når I fremover bliver opkrævet lavere gebyrer af Nets, så skal I på tilsvarende vis nedsætte de gebyrer, som I opkræver hos jeres kunder.