Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Økonomi, Udland

Dolce & Gabbana-bagmænd ønskes fængslet

Domenico Dolce og Stefano Gabbana, som er de to designere bag modemærket Dolce & Gabbana, burde ifølge anklageren i sagen om deres formodede skattebedrag bag tremmer.
Domenico Dolce og Stefano Gabbana, som er de to designere bag modemærket Dolce & Gabbana, burde ifølge anklageren i sagen om deres formodede skattebedrag bag tremmer.

Sagen mod det italienske modehus Dolce & Gabbana og anklagen om skattesvindel har siden 2004 været under behandling. Efter en anket dom i april i år ønskes de to designere nu fængslet af anklageren. Det skriver Børsen.dk.

Den internationale modegigant blev i april i år kendt skyldig i sagen, og firmaet blev idømt en bøde på 343 mio. euro plus renter – svarende til 2.556.893.500 kr.

I forbindelse med dommen kræver anklager Gateano Ruta nu, at begge designere ikke alene skal betale bøden men også afsone en fængselsstraf på to og et halvt år.

Derudover mener han ifølge Børsen.dk, at flere af selskabets ansatte – heriblandt et bestyrelsesmedlem, en revisor og finansdirektør – skal tildeles længerevarende fængselsstraffe.

LÆS OGSÅ: Dolce & Gabbana anklaget for skattesvindel

Sagen mod designduoen startede allerede i 2004, hvor det italienske designfirma blev beskyldt for at oprette et falsk firma i Luxembourg under navnet “Gado” med henblik på at opnå skattemæssige fordele i Italien.

Dolce & Gabbana ankede i april straks dommen og skal ikke betale bøden før sagen er afsluttet.

Kilde: Børsen.dk