Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Økonomi

IC Companys fyrer knap 30 medarbejdere

Jackpot og Cottonfield er solgt til Coop, og derfor skærer IC Companys nu knap 30 medarbejdere fra staben, mens knap 10 overflyttes til Coop.
Jackpot og Cottonfield er solgt til Coop, og derfor skærer IC Companys nu knap 30 medarbejdere fra staben, mens knap 10 overflyttes til Coop.

I dag har knap 30 IC Companys-medarbejdere fået melding om, at de efter salget af Jackpot og Cottonfield til Coop ikke kan fortsætte i virksomheden.

Det er ifølge Business.dk blandt andet inden for områderne salg og marketing, at fyringerne sker, mens en gruppe på 8-10 medarbejdere, der har stået for produktion, design og sourcing, forsætter som medarbejdere under Coop-paraplyen.

IC Company er på udkig efter en køber til de to mærkers mere end 30 detailbutikker i Østeuropa, og håber er, at en køber kan overtage både alle forretningerne og personalet.

Jens Bak-Holder, der er investor relations manager hos IC Companys, siger til FashionForum, at man regner med afklaring for detailbutikkernes fremtid inden sommer 2014.

Med salget af de to mærker Jackpot og Cottonfield til supermarkedskæden Coop vil tøjet fra årsskiftet udelukkende blive solgt i særlige områder i landets 80 Kvickly-butikker.

“Vores mål er at fastholde og udvikle mærkernes position som modebrands med stærkt image, høj kvalitet og konstant aktualitet. Vi ser samme udvikling på tekstilområdet som i dagligvarehandlen, hvor salget af bedre kvalitet flyttes fra specialbutikker til store butikker som Kvickly, hvor forbrugerne kommer i forvejen,” siger Coops direktør for nonfood Jan Adolfsen i en meddelelse